Annonce
Kultur

Rock i Holstebro er gået konkurs

Efter 18 år er det slut med Rock i Holstebro. Arkivfoto: Morten Pedersen
Kulturforeningen bag Rock i Holstebro har indgivet en konkursbegæring. Underskuddet blev til sidst for stort.

Holstebro: Der bliver ingen jubilæumsudgave af Rock i Holstebro om to år. Faktisk bliver der aldrig igen en Rock i Holstebro.

Efter 18 år har bestyrelsen bag kulturfestivalen valgt at indgive en konkursbegæring.

- Vi vil ikke længere være med at lukke hullet. Det tager for mange af vore kræfter. Vi kom næsten igennem med en ny Rock i Holstebro, men to ud af 35 kreditorer sagde stop, og så var det det. Vi havde forinden sagt enten-eller. Alle skulle være med, ellers stoppede vi, siger Jørn Bruun.

Det er to år siden, en ny bestyrelse overtog en-dags-festivalen. Det første år, i 2018, kom overtagelsen så tæt på festivalen, at den foregående ledelses musikprogram var på plads. Da dagen så oprandt, skete det på den sommers noget nær eneste regnvejrsdag. Til dette års udgave havde man skåret ned på musikbudgettet som led i en ny strategi, men fik alligevel ikke tilstrækkeligt med besøgende. Årets festival endte med et minus på 200.000 kroner, og den negative egenkapital nåede 700.000 kroner.

Er der noget, du fortryder?

- Jeg synes, vi har gjort, hvad vi kunne samt ramt et niveau, som den lørdag skal byde på. Dernæst er det bare de små ting, som skal gå op, så vi igen kunne få overskud og indhente den gæld, vi har haft fra de foregående år. Vi ærgrer os over, at vi så selv var med til at forhøje underskuddet. Føler vi, at vi kunne have gjort noget anderledes? Nej. Det var de små marginaler, der udeblev, siger Jørn Bruun.

Var det en fejl at skære i musikbudgettet?

- Nogle siger, at man skal investere sig ud af krisen, men så længe vi ikke har andre indtægtskilder, end det vi får på dagen, så synes jeg, det vil være en noget overmodig strategi at følge. Specielt når man har et hul, der skal lukkes. Det ville være at handle uansvarligt, og i stedet var det eneste rigtige at gøre at trække en streg i sandet og erklære os for konkurs.

Af hensyn til kurators fremtidige arbejde ønsker bestyrelsen ikke at udtale os yderligere om, hvem konkursen rammer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce