Annonce
Mærkedage

Rock & roll-koryfæ vil stadig være bedre

Francis Rossi dannede The Spectres med bassist Alan Lancaster i 1962. I 1967 ændrede bandet navn til The Status Quo, og i 1969 gik bandet over til det nuværende Status Quo. (Arkivfoto) Leon Neal/Ritzau Scanpix
Status Quo-frontmand Francis Rossi går stadig på scenen den dag i dag, selv om det mere er blevet arbejde end nydelse for ham. Onsdag 29. maj bliver han 70 år.

70 år: Forsangeren i det britiske rockband Status Quo, Francis Rossi, har stået på scenen siden 1962, og han er ikke færdig endnu.

Onsdag den 29. maj fylder han 70 år.

Sammen med Status Quo har Rossi skabt 64 britiske hitsingler, hvilket er mere, end The Beatles nåede. Rockbandet har solgt over 100 millioner albummer.

Bandets første hit kom i 1968 med nummeret "Pictures of Matchstick Men", og siden har Rossi ikke set sig tilbage. Heller ikke selv om hans trofaste bandkammerat og guitarist Rick Parfitt døde i 2016.

Status Quo har spillet over 6000 koncerter og nåede på bemærkelsesværdig vis at spille tre koncerter i tre forskellige lande på 24 timer.

Og selv om man typisk griber til statistikker og gamle anekdoter, når et band for længst har set sin storhedstid, så er 70-årige Rossi ikke færdig med karrieren endnu.

- Man forsøger altid at blive bedre og bedre. Man er aldrig tilfreds. Jeg finder det i stigende grad frustrerende, i takt med at jeg bliver ældre, og jeg er bestemt ved at blive ældre.

- Man forsøger altid at nå til et punkt, hvor man kan sige: "Jeg gjorde det", sagde Rossi til UK Music Reviews i 2014.

I 2017 gæstede Rossi Danmark, da han spillede i Næstved med Status Quo. Gaffas anmelder kaldte i den sammenhæng Status Quo for rockens svar på "suppe, steg og is til et sølvbryllup".

- Du ved, hvad du får, det er godt, og man ville ikke undvære det, skrev Gaffa.

Rossi fortalte til DR i 2017, at de mange koncerter efterhånden er blevet mere arbejde end sjov for ham. Bandet overvejede at gå fra hinanden ved Rick Parfitts død, men da den 33-årige guitarist Richie Malone stod klar som erstatning, fortsatte de.

- Det er blevet virkelighed i dag, og alt er ikke lige så sjovt, som det var engang.

- Det betyder ikke, at jeg ikke stadig nyder at optræde og spille vores musik, men jeg savner bare lidt mere sjov og ballade, sagde Rossi til DR. /ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce