Annonce
Sport

Ro-talenter må nøjes med B-finalen i Tokyo

Foto: Johan Gadegaard

Tokyo: Tobias Bork Kristensen og Casper Lindballe fra Holstebro Roklub havde håbet på at gå i A-finalen ved U19 VM i japanske Tokyo, men desværre udartede semifinalerne tidligt lørdag morgen sig ikke som håbet.

- Det blev ligeså hårdt som forudset. Deltagerne i Danmaks semifinale delte sig hurtigt i to grupper med Italien, Tyskland, Kroatien i den første og Danmark, USA og Grækenland i den anden. De tre første gik velfortjent til A-finalen og de sidste til B-finalen, der begge roes søndag, fortæller kaproningschef Freddy Quist, der er med roerne i Japan.

B-finalen kommer udover Danmark, USA og Grækenland til at bestå af Sydafrika, Schweiz og Mexico. Ifølge kaproningschefen har Tobias og Casper endnu ikke roet op til deres topniveau og håber er at de viser det på søndag, selvom det altid er nemmere sagt end gjort.

- Der er mange faktorer, der skal være styr på. Varmen, væskebalance og den mental styrke er altsammen vigtigt for at kunne præstere på topniveau under så anderledes forhold, forklarer Freddy Quist.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bør være den gode gæst

Via de lokale landboforeninger er en række landmænd i clinch med energinet.dk, som er navnet på den instans, der står bag nedgravningen af det store elkabel fra den nye transformatorstation i Klinkby frem til Idomlund. Et kabel, der skal transportere strømmen fra vindmølleområdet Vesterhav Nord videre til elnettet. Ja, kablet er stort set lagt ned. Transformatorstationen er stort set klar. Det eneste, der mangler, er strømmen, og det er lige i øjeblikket meget uvist, hvornår den kommer - hvis den kommer. I hvert tilfælde er der stadig storm omkring projektet, og der er ingen dato på, hvornår det ligger fast, at der også bliver sat kysnære møller op her. Kystbefolkningen ser dem gerne skubbet ud på det nye vindmølleområde Thor, der ligger langt fra land. Imens strides landmændene så med energinet.dk. Ikke om de erstatninger, de skal have, for at der bliver gravet på deres mark, og at der bliver lagt et kabel ned. Disse erstatninger er til at finde ud af. Men det er det såkaldte "gæsteprincip". Landmændene mener, at energinet.dk er gæster på landmandens jord, og hvis han får brug for at udvide eller lægge om, så kablet er i vejen, så skal gæsten naturligvis flytte det., Men det mener energinet.dk ikke. Her slår man fast, at det er landmandens problem at flytte kablet, hvis det skulle blive nødvendigt. Og da det koster 20 millioner kroner at flytte én kilometer kabel, så siger det sig selv, at det vil landmanden aldrig kunne finansiere. Dermed mener landmændene, de er stavnsbundne i fremtiden. Er de så det? Man kan sige, at de fleste jo nok udmærket ved i dag, om der er mulighed for, at de skal bygge hen over noget jord, der ligger 100 meter fra ejendommen. Men ved man det, når man taler 20 år ud i fremtiden? Nej, det gør man ikke, så derfor er det korrekt, at man binder en landmand på arme og ben, hvis man lægger et kabel, som han ikke har mulighed for at flytte, hvis det viser sig, det er nødvendigt for driften af hans ejendom. Vil det ske ret tit? Sandsynligvis ikke, men bare for én landmand langs det 35 kilometer lange kabel kan det være katastrofalt. Derfor bør energinet.dk være den gode gæst, at hvis det sjældne skulle ske, at et kabel nødvendigvis må flyttes, så er energinet.dk også klar til at betale for selv at flytte kablet.

112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce