Annonce
Kultur For abonnenter

Ritt Bjerregaard: - Jeg har aldrig elsket Socialdemokratiet

Ved valget i 1994 fik Ritt Bjerregaard 44.499 personlige stemmer. Kort efter blev hun kommissær i Bruxelles. - Det var også det, jeg gerne ville, men jeg følte alligevel lidt dårlig samvittighed over for vælgerne. De havde jo ikke stemt på mig for at jeg skulle forsvinde ud af landet. Det var netop grunden til, at jeg skrev kommissærens dagbog, som jeg kom galt afsted med. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Ritt Bjerregaard er uhelbredeligt syg af kræft, men i stand til at lade være med at tænke på det. I stedet bruger hun kræfterne på at nyde livet, blande sig - ikke mindst i miljøspørgsmål - og skrive sine erindringer. Tredje bind, som hedder ”Udenfor”, udkommer lige om lidt, og heri revser hun både politiske modstandere og egne partifæller.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce