Annonce
Mærkedage

Riis' farvel var enden på en dansk bogæra

Johannes Riis, forlægger og tidligere litterær direktør for Gyldendal, fylder søndag den 12. januar 70 år. Han var i mange år kendt som Gyldendals ansigt udadtil. (Arkivfoto) Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Da han i 2018 stoppede som Gyldendals litterære direktør, var det enden på en æra. Johannes Riis, der stadig er en del af forlaget, fylder 12. januar 70 år.

70 Johannes Riis kunne næsten hedde "Gyldendal" til mellemnavn, uden at det ville virke kikset.

Så meget hænger han sammen med forlaget. Søndag den 12. januar fylder han 70 år.

I mere end 40 år har han arbejdet for Gyldendal - 24 af dem som litterær direktør.

Hans karriere gik som en lige linje mod toppen af bogbranchen. Men for godt halvandet år siden fik kurven et knæk, da han sagde farvel til direktørstillingen.

Det var slutningen på en æra i den danske litteraturverden, mener blandt andre Bjarke Larsen, tidligere redaktør på fagbladet Bogmarkedet.

- Johannes Riis har været det suverænt mest kendte ansigt udadtil og den, der har tegnet den litterære profil for forlaget.

- Så på den måde er det en æra, der slutter, sagde Bjarke Larsen til Information kort tid efter Riis' fratrædelse.

Johannes Riis har i mange år været kendt som en magtfuld stemme i dansk kulturliv. Og den stemme har han brugt fortrinligt, mener Jørn Lund, professor og tidligere formand for Dansk Sprognævn.

- Vi kan ikke undvære en skarpsindig læser, forlægger og kulturdiagnostiker ... som ganske uforskrækket melder sig med sine synspunkter, skrev Jørn Lund i 2010 i forordet til bogen "Hva' satan skal vi med stæren" om Johannes Riis' taler.

Men at undvære Riis som Gyldendals spydspids, det måtte Jørn Lund.

Johannes Riis huserer dog stadig hos forlaget, hvor han siden september 2018 har været forlægger for nogle af de forfattere, han havde med at gøre i sin tid som litterær direktør.

Den snart 70-årige forlægger voksede op på en gård på Mors som den ældste af seks brødre.

I 1978 blev han magister i litteratur ved Aarhus Universitet.

Året efter ansatte Gyldendal ham i en stilling som redaktør i Gyldendals Bogklub, og derfra arbejdede han sig op gennem forlagets hierarki.

Han har siden 1972 været gift med Vita Riis. Sammen har de fire sønner.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce