Annonce
Alarm 112

Nye fejl får rigsadvokat til at stoppe brug af teledata som bevis

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
På grund af nye fejl stopper rigsadvokaten for, at teledata kan bruges til at fælde dom i straffesager.

Rigsadvokaten stopper midlertidigt brug af teledata som bevis for domfældelse, efter at der er fundet nye alvorlige fejl i de data, der bliver brugt i straffesager.

Teleoplysningerne vil heller ikke kunne bruges som grundlag for varetægtsfængsling af mistænkte. Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Det vil indtil videre gælde i to måneder frem til 18. oktober. Indtil da skal fejlene undersøges.

Fejlen er opstået i et it-program til håndtering af teledata og kom frem tidligere på sommeren. Det kan ikke bare have været medvirkende til, at uskyldige er blevet dømt. Den kan også have forhindret opklaring af sager.

Problemerne skal være opstået i det program, som konverterer teleselskabers såkaldte rådata til oplysninger, der er blevet brugt i retssager.

Det er typisk rådata fra telefoner, som politiet får fra teleselskaber. Det kan sige noget om, hvor en person har opholdt sig på et givent tidspunkt.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har i et brev orienteret Folketingets Retsudvalg om den nye udvikling i sagen.

Her skriver han, at ministeren fredag blev orienteret om, at politiet har identificeret fejl i forbindelse med "konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering".

- Det medfører ifølge oplysningerne fra Rigspolitiet, at der ved behandlingen af straffesager kan være indgået fejlbehæftede masteplaceringer, som er anvendt til at sandsynliggøre en telefons position, skriver ministeren.

Rigspolitiet har også meddelt ministeren, at der er fundet flere konkrete fejl i rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne. Omfanget og betydningen af disse fejl er endnu ikke blevet afdækket.

Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, teleskabernes branchesamarbejde, undrer sig dog over udmeldingen.

- Jeg undrer mig over, at de melder ud og konstaterer, at der er tale om fejl, når de ikke har været i dialog med os om, hvad det drejer sig om og heller ikke har afdækket, om der er en naturlig forklaring på tingene, siger han.

Desuden understreger han, at teleskaberne ikke er sat i verden for at levere et "skudsikkert overvågningssystem af danskerne".

Anklagemyndigheden skal nu gennemgå grundlaget for varetægtsfængslinger i sager, hvor teleoplysninger indgår.

Herefter skal der afholdes et nyt retsmøde, hvor det skal afprøves, om varetægtsfængslingen kan opretholdes uden anvendelse af teleoplysninger.

Hvis anklagemyndigheden ikke mener, at der vil være grundlag for en varetægtsfængsling uden brug af teledata, vil den anholdte blive løsladt.

Torsdag i sidste uge meddelte justitsministeren, at endnu flere sager kan være påvirket i sagen.

Tidligere hed det, at omkring 10.700 sager fra 2012 og frem til 8. marts 2019, hvor der er indhentet historiske teleoplysninger, skal undersøges. Men nu skal også sager fra før 2012 undersøges.

Det er endnu uvist, hvor mange sager det drejer sig om.

/ritzau/

Orientering fra justitsministeren til Folketingets Retsudvalg
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Store bekymringer om sammenlægning: - Det vil være et alvorligt slag mod vores tilbud til de unge mennesker

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.

Struer

Efter budgetseminaret: Spørgsmålet om ungdomsskolen ser ud til at blive udskudt

Annonce