x
Annonce
Alarm 112

Retssag om Ebh Bank ruller videre mod direktør i Højesteret

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tidligere direktør i Ebh Bank er ikke færdig med retssystemet. Nu skal han forsvare sig i Højesteret.

En tidligere direktør i Ebh Bank skal igen forsvare sig imod et stort millionkrav i retten.

Annonce

Finn Strier Poulsen afkræves 100 millioner kroner i erstatning af det statslige selskab Finansiel Stabilitet. Det sker, fordi selskabet har besluttet at anke Vestre Landsrets dom, der blev afsagt 31. januar, til Højesteret.

Ved landsrettens dom blev Finn Strier Poulsen dømt til at betale to millioner i erstatning. Det var meget langt fra påstanden. Den lød på 550 millioner kroner.

Finansiel Stabilitet oplyser onsdag, at man har besluttet at forfølge sagen i Højesteret. Men beløbet er altså nu på 100 millioner kroner, og det skyldes, at Strier Poulsen skal have handlet ansvarspådragende i fire bestemte forhold, som førte til tab, fremgår det af en pressemeddelelse.

Det statslige selskab har derimod opgivet at anke vedrørende de mange andre oprindeligt sagsøgte fra direktion, bestyrelse og den eksterne revision.

Retssagen er en ud af en håndfuld, som Finansiel Stabilitet har anlagt mod ledelser i pengeinstitutter, som er krakket.

Ebh Bank, der havde hovedsæde i Fjerritslev, gik ned i 2008. Tabene blev opgjort til i alt 3,3 milliarder kroner, hvoraf en god tredjedel ifølge Finansiel Stabilitet skyldtes de generelle konjunkturer og finanskrisen.

Den efterfølgende retssag svulmede så meget op i omfang, at det blev den hidtil mest omfattende nogensinde ved Vestre Landsret. Der blev afviklet 149 retsmøder, og advokater og dommere kiggede på 80.000 siders bilag.

Det markante nederlag indebar, at Finansiel Stabilitet blev pålagt at betale sagsomkostninger - altså udgifter til de sagsøgtes advokater - på 121 millioner kroner.

Gennem en årrække har Finn Strier Poulsen været repræsenteret af advokat Arvid Andersen. I dagbladet Børsen kritiserede han for nylig det statslige selskab for ikke at have behersket sig og skåret sagerne til.

- Det har virket, som om sagerne er blevet rejst i et anfald af blodrus, sagde han.

Advokaten ønsker onsdag ikke at kommentere anken til Højesteret.

Finansiel Stabilitet begrunder skridtet med, at selskabet og eksterne advokater vurderer, at det er "overvejende sandsynligt", at Højesteret vil komme til et andet resultat end landsretten.

På fredag afsiges der i øvrigt dom i en af de andre sager. Den angår Løkken Sparekasse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce