x
Annonce
Struer

Renovering af skoler bliver nu igen bragt på banen

Coronakrisen kan nu ende med, at mindre eller måske endda mellemstore renoveringsprojekter bliver fremrykket på skoler i landområderne i Struer Kommune. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Corona-krisen har fået de lokale politikere til at snakke skolerenoveringer, men det er altså ikke de helt store projekter, der er tale om

Struer: I et forsøg på at hjælpe et tiltagende corona-ramt erhvervsliv har de lokale politikere nu fået fremlagt en liste over projekter, som måske kan fremrykkes.

Herunder nævnes skolerenoveringer i lokalområderne - et emne, der tidligere har skabt en vis debat.

Men, der er altså ikke tale om at fremrykke de helt store skolerenoverings-projekter, som der i 2022 er afsat 500.000 kroner til at få lavet en nærmere kortlægning af.

- Det er mindre renoveringer på skolerne og energioptimerende tiltag, vi snakker om, forklarer Peter Vestergaard (R), der er formand for børne- og uddannelsesudvalget i Struer Kommune.

Hvor meget, der reelt set er af den slags, får politikerne et mere fyldestgørende overblik over i forbindelse med byrådsmødet i næste uge.

Annonce

Måske lidt mere

Spørger man gruppeformand for Venstre i byrådet i Struer, Mads Jakobsen, der tidligere har meldt ud, at partiet vil arbejde for at finde penge til renovering af skoler i lokalområderne ved forhandlingerne om budget 2021, så kan det måske også blive til lidt mere.

- Det er ting, der i forvejen er i pipelinen, vi her snakker om, men når der bliver kigget lidt nærmere på det, kan det jo godt ske, at der kan gøres noget mere ved en af de fire skoler i landområderne, siger han.

Mads Jakobsen slår fast, at pengene skal bruges fornuftigt i den forstand, at der ikke skal laves mellemstore renoveringer på skoler, som senere skal igennem en helt stor renovering.

Op og ned i denne sag bliver vi alle sammen formentlig klogere på i forbindelse med byrådsmødet i næste uge.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce