Annonce
Lemvig

Budgettet hænger ikke sammen: Renovering af kapel udskydes

Ebbe Ravn Sørensen er formand for menighedsrådet i Harboøre. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Venter et år længere, inden det 100 år gamle kapel i Harboøre får besøg af håndværkerne

Harboøre: Lemvig Provsti har en udfordring med at få budgettet for 2020 til at nå sammen. Konsekvensen bliver blandt andet, at den planlagte renovering af kapellet i Harboøre bliver udskudt et år.

- Og det generer os ikke, at vi lige skal vente et år på det, siger menighedsrådets formand, Ebbe Ravn Sørensen.

I Harboøre har man netop overstået en omfattende renovering af kirken, men der er stadig hængepartier, der arbejdes med. Blandt andet er regnskabet endnu ikke afsluttet, og derfor ser menighedsrådet en udskydelse af kapel-projektet som en mulighed for at "trække vejret" et års tid.

Usikkerheden om provstiets budget hænger blandt andet sammen med den nye regeringsdannelse.

- Vi savner blandt andet nogle tal, der viser, hvor stort vores råderum bliver næste år, siger provst Ole Rasmussen.

Desuden er provstiet også ramt af den nye ferielov, der forpligter menighedsrådet til henlægge knap 2,5 millioner kroner svarende til et ekstra års feriepenge, der først skal udbetales den dag, medarbejderen går på pension. Til gengæld går det stadig planmæssigt med at afvikle provstiets gæld, der for et par år siden var på 61 millioner kroner. Nu ser det ud til, at provstiet kommer ud af regnskabsåret 2019 med en gæld på blot 45 millioner kroner.

Hullerne i budgettet gør det vanskeligt at fastlægge budgettet for 2020 allerede nu. Oprindeligt skulle provstiets budget være færdigt 15. september, men nu er fristen udskudt til 8. oktober. På onsdagens indledende møde tog man dog fat på de ønsker, de enkelte menighedsråd har til det kommende budget, og en række overordnede prioriteringer blev også accepteret.

- Menighedsrådene lagde blandt andet ønsker frem for godt fem millioner, men vi har højest fire milioner kroner at gøre godt med, siger Ole Rasmussen.

På ønskesedlen står blandt andet en større renovering af Nørlem Kirke samt en renovering af kapellet på Lemvig Kirkegård, men også en række maskiner til de enkelte kirkegårde.

Provstiet har allerede afsat 745.000 kroner til renoveringen af Kapellet på Harboøre Kirkegård, men arbejdet er endnu ikke gået i gang, og desuden ser arbejdet ud til at blive mere omfattende end først antaget. Derfor havde menighedsrådet i Harboøre ønsket yderligere 200.000 kroner på næste års budget. Ved at udskyde projektet et år, kan provstiet inddrage de 745.000 kroner og anvende dem til andre opgaver, som derfor ikke skal lånefinansieres.

- Til gengæld har vi lovet menighedsrådet i Harboøre, at de i 2021 vil få hele beløbet til at renovere kapellet, siger Ole Rasmussen.

Og den beslutning har menighedsrådet i Harboøre accepteret, siger Ebbe Ravn Sørensen.

- Vi kan alligevel ikke få det lavet for de 745.000 kroner, vi allerede har. Derfor låner provstiet pengene af os, og så får vi dem igen, når vi skal bruge dem, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce