Annonce
Lemvig

Budgettet hænger ikke sammen: Renovering af kapel udskydes

Ebbe Ravn Sørensen er formand for menighedsrådet i Harboøre. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Venter et år længere, inden det 100 år gamle kapel i Harboøre får besøg af håndværkerne

Harboøre: Lemvig Provsti har en udfordring med at få budgettet for 2020 til at nå sammen. Konsekvensen bliver blandt andet, at den planlagte renovering af kapellet i Harboøre bliver udskudt et år.

- Og det generer os ikke, at vi lige skal vente et år på det, siger menighedsrådets formand, Ebbe Ravn Sørensen.

I Harboøre har man netop overstået en omfattende renovering af kirken, men der er stadig hængepartier, der arbejdes med. Blandt andet er regnskabet endnu ikke afsluttet, og derfor ser menighedsrådet en udskydelse af kapel-projektet som en mulighed for at "trække vejret" et års tid.

Usikkerheden om provstiets budget hænger blandt andet sammen med den nye regeringsdannelse.

- Vi savner blandt andet nogle tal, der viser, hvor stort vores råderum bliver næste år, siger provst Ole Rasmussen.

Desuden er provstiet også ramt af den nye ferielov, der forpligter menighedsrådet til henlægge knap 2,5 millioner kroner svarende til et ekstra års feriepenge, der først skal udbetales den dag, medarbejderen går på pension. Til gengæld går det stadig planmæssigt med at afvikle provstiets gæld, der for et par år siden var på 61 millioner kroner. Nu ser det ud til, at provstiet kommer ud af regnskabsåret 2019 med en gæld på blot 45 millioner kroner.

Hullerne i budgettet gør det vanskeligt at fastlægge budgettet for 2020 allerede nu. Oprindeligt skulle provstiets budget være færdigt 15. september, men nu er fristen udskudt til 8. oktober. På onsdagens indledende møde tog man dog fat på de ønsker, de enkelte menighedsråd har til det kommende budget, og en række overordnede prioriteringer blev også accepteret.

- Menighedsrådene lagde blandt andet ønsker frem for godt fem millioner, men vi har højest fire milioner kroner at gøre godt med, siger Ole Rasmussen.

På ønskesedlen står blandt andet en større renovering af Nørlem Kirke samt en renovering af kapellet på Lemvig Kirkegård, men også en række maskiner til de enkelte kirkegårde.

Provstiet har allerede afsat 745.000 kroner til renoveringen af Kapellet på Harboøre Kirkegård, men arbejdet er endnu ikke gået i gang, og desuden ser arbejdet ud til at blive mere omfattende end først antaget. Derfor havde menighedsrådet i Harboøre ønsket yderligere 200.000 kroner på næste års budget. Ved at udskyde projektet et år, kan provstiet inddrage de 745.000 kroner og anvende dem til andre opgaver, som derfor ikke skal lånefinansieres.

- Til gengæld har vi lovet menighedsrådet i Harboøre, at de i 2021 vil få hele beløbet til at renovere kapellet, siger Ole Rasmussen.

Og den beslutning har menighedsrådet i Harboøre accepteret, siger Ebbe Ravn Sørensen.

- Vi kan alligevel ikke få det lavet for de 745.000 kroner, vi allerede har. Derfor låner provstiet pengene af os, og så får vi dem igen, når vi skal bruge dem, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce