Annonce
Mærkedage

Renæssancemaler langt fra tidens tummel

Maleren Niels Strøbek fotograferet i januar 2012. Mandag den 14. oktober fylder Strøbek 75 år. (ARKIV) Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Niels Strøbek har afbildet kongefamilien og mennesker på livets solside. Men har også malet landskaber og almindelige danskere. Den 14. oktober runder han 75 år.

75 år: Mange af Niels Strøbeks billeder er så realistiske, at de på afstand kan ligne fotografier.

Samtidig er de nært beslægtede med det italienske renæssancemaleri, barokken, dansk guldalder og den retning, som i 1600-tallet blev kaldt trompe-lil (øjenbedrag).

Den nu 75-årige maler, som fylder år mandag den 14. oktober, er især kendt for sine portrætter. Markant er hans fremstilling af tidligere statsminister Poul Schlüter, som hænger i Folketinget.

Han har malet dronning Margrethe, prins Henrik og deres børn i klare renæssancemiljøer. I det hele taget fylder, hvad han selv kalder "rigets store sønner M/K" - direktører, borgmestre og professorer - pænt i den samling portrætter, han tidligere i karrieren malede på bestilling.

Senere har Strøbek i lige så høj grad dyrket landskabsmaleriet og portrætter af ukendte, almindelige danskere, om sådanne ellers findes. I en genre kendt som superrealisme, præget af sirlige penselstrøg og knivskarpe detaljer.

Niels Strøbek definerede tidligt sig selv som lidt uden for de herskende strømninger i kunstverdenen.

I et interview i Jyllands-Posten erklærede han i 2004, at mange nye kunstværker "er iscenesat med opblæste filosofiske falbelader, som forgæves forsøger at bortjage dette umiskendelige indtryk af rungende tomhed". Han fornægter heller ikke sin herkomst i borgerskabet.

Strøbek opsøgte allerede som 16-årig sin senere læremester på Kunstakademiet, professor Egill Jacobsen, og insisterede på blive elev hos ham. Hvilket han blev.

Han debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1966. Herfra gik det slag i slag, da han straks solgte to værker til Statens Kunstfond og Københavns Kommune til priser, der var dobbelt så høje som kammeraternes.

Listen over hans senere udstillinger er alenlang, og han er repræsenteret på et stort antal museer. Niels Strøbek har også udsmykket Domhuset i København.

Kunstneren har det svært med, hvad han betegner som kunsthistorikernes dominans på museerne, afslørede han i 2004 i Jyllands-Posten:

- Et museumsbesøg er efterhånden blevet et intellektuelt forhindringsløb. Og dog er det ikke længe siden, at enhver vidste at respektere, at kunstens væsen var af åndelig art. At uforstyrrethed og fordybelse var forudsætningen for at tilegne sig dette særlige stof, hvis kendetegn er uforklarlighed.

Annonce
Maleren Niels Strøbek præsenterer i 1995 sit kraftfulde portræt af tidligere statsminister Poul Schlüter for modellen selv. Maleriet hænger på Christiansborg. Den 14. oktober fylder Niels Strøbek 75 år. Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce