Annonce
Danmark

Rema-købmand ramt af shitstorm: Bliver beskyldt for hverdags-sexisme

Købmand Allan Bruun havde ikke forudset, hvor meget omtale tre af Rema 1000 Uhrhøjs Facebook-opslag kunne få, da han i september slog dem op. Arkivfoto: Mette Mørk
Rema 1000 på Uhrhøj i Vejle er kommet i problemer på Facebook efter en række kontroversielle opslag. Købmand Allan Bruun siger selv, at det hele var ment i sjov. Men Everyday Sexism Project Danmark er langt fra enig.

Vejle: Tre Facebook-opslag fra Rema 1000 på Uhrhøj har været nok til at starte en shitstorm mod butikken, hvor købmand Allan Bruun beskyldes for at bedrive "hyggesexisme".

Opslagene, som var op mod en måned gamle, fik sindene i kog på Facebook-siden "Everyday Sexism Project Danmark", hvor der i skrivende stund er kommet 164 kommentarer og 416 "synes godt om".

Opslagene på butikkens side er fjernet nu. Men man kunne blandt andet læse om butikkens statusoptælling:

Her var der lagt et billede op af to kvindelige ansatte med ordene: "Vi holder status i dag. Jeg har uheldigvis fundet de to eneste hunkøn, der ikke kan multitaske. Blot en af deres mange mangler."

Og: "Vi kom igennem trods store udfordringer med personalet. Pigerne har kun 10 fingre - derfor opstod der problemer med alle de varer, hvor antallet var over 10."

Annonce

Det er jo min kone og så min souschef, som jeg har haft ansat i snart 10 år, jeg omtaler, og det er jo bare fis, jeg laver med dem. De laver jo også fis med mig, og vi har en rigtig, rigtig god tone i vores butik. Så det var da godt nok vanvittigt.

Allan Bruun, købmand, Rema 1000, Uhrhøj

Hvor klam er han så i hverdagen?

Blandt de mange kommentarer på Everyday Sexism Project Danmarks Facebook-opslag lyder det blandt andet:

- Wouw! Uanset om de havde været piger eller drenge, er det da bare ikke i orden at skrive så nedsættende om sit personale! Jeg er glad for, min chef ikke er sådan!, skriver Nanna Højlund.

- Man kan allerede høre opløbet til en "Arj... det er jo bare humor, man må da heller ikke sige noget mere"-undskyldningen komme fra Røv Allan fra Rema 1000, skriver John Peter James Joyce.

- Når han opfører sig så uintelligent og ubehageligt på SoMe, gad vide, hvor klam han så formår at være, når de arbejder sammen i hverdagen? Line Marie Skjoldan.

På Uhrhøj i Vejle er købmand Allan Bruun rystet og uforstående over for de barske reaktioner:

- Det er jo min kone og så min souschef, som jeg har haft ansat i snart 10 år, som jeg omtaler. Og det er jo bare fis, jeg laver med dem. De laver jo også fis med mig, og vi har en rigtig, rigtig god tone i vores butik. Så det var da godt nok vanvittigt, siger Allan Bruun til Vejle Amts Folkeblad.

Kunderne synes, det er sjovt

Everyday Sexism Project Danmark synes derimod, at opslaget er et eksempel på noget helt andet end sjov.

- Det er et klassisk eksempel på det, vi kalder for hyggesexisme. Det bliver som regel affærdiget med, at det jo bare er for sjov, og "kan I ikke tage en joke?" Det er interessant, at vi i disse tider bliver mere og mere opmærksomme på racisme og homofobi og den slags. Men der er meget lidt opmærksomhed på det, som man kan kalde hyggesexsisme, hvor det er okay, at man gør lidt grin med og er lidt nedladende over for kvinder. I det her tilfælde to kvindelige ansatte, siger Zen Donen, bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark.

Allan Bruun holder fast i, at det nu engang er sådan, tonen er mellem ham og hans ansatte, og at butikkens kunder finder tonen og hans opslag sjove.

- Kunderne kommer jo nogle gange hen til os og siger, det er sjovt og griner af det. En dag havde jeg slået op, at jeg havde glemt en af mine ansattes fødselsdag, og jeg skrev, at hun var blevet sur. Det var der nogle kunder, der syntes var sjovt, siger han.

Zen Donen forklarer, at eksemplet fra Rema 1000 på Uhrhøj ikke er enestående. Og at det hænger sammen med måden, vi ser sexisme på.

- Lige præcis, når det handler om sexisme, er der meget mere overbærenhed omkring det, end der er med alle mulige andre ting. Det er også derfor, vi synes, det er et meget godt eksempel, men det er absolut ikke det eneste. Det er bare med til at normalisere de her ting, og fordi det er så udbredt, så stopper vi sjældent op og tænker over det, siger Zen Donen.

Hvem er Everyday Sexism Project Danmark?

Everyday Sexism Project Danmark er en frivillig forening med det formål at oplyse om og bekæmpe sexisme og samle beretninger om den hverdagssexisme, som kvinder oplever.

"Det betyder ikke, at andre køn ikke kan opleve diskrimination, men dette er vores fokus. Fra tilråb på gaden til seksuelle overgreb, fra kønsstereotyper i børnehaven til seksualisering i medierne og forskelsbehandling på arbejdspladsen. Fra de mindre hændelser til de mest graverende," skriver foreningen om sig selv.

På hjemmesiden http://danmark.everydaysexism.com/ kan man anonymt fortælle om chikane, overgreb, tilråb, uønsket kontakt, og sexistiske bemærkninger eller opførsel i alle sammenhænge.

Kilde: Everyday Sexism Project Danmark

Slut med opslag

Købmand Allan Bruun understreger, at hans to ansatte ikke har følt sig ramt af opslagene, og at de selv laver sjov med ham på Facebook. Allan Bruun har dog alligevel valgt at tage konsekvensen af dagens oplevelser. Han har besluttet, at der fremover kun skal være de gængse tilbudsopslag.

- Hvis mine medarbejdere virkelig var så dårlige, som opslagene antyder, så tror jeg ikke jeg ville skrive det offentligt. Men de opslag er jo det, folk godt kan lide. Det er det, de kommer og snakker med os om. Jeg er jo nødt til nu at lave de der dødhamrende kedelige opslag, men det er bare så upersonligt. Men jeg laver ikke sådan nogle opslag en anden gang, siger Allan Bruun.

Zen Donen understreger, at Everyday Sexism Project Danmark ikke har været ude på at skabe en shitstorm, men at folk kan agere, som de vil.

- Vi er ikke interesserede i at lukke munden på nogen. Folk må gøre, hvad de vil, men de kan så ikke forvente ikke at blive udsat for kritik. Sådan er det også med Allans opslag. Det er helt fint, hvis det har fået Allan til at tænke sig om, siger Zen Donen.

Allan Bruun har efterfølgende skrevet et opslag på Rema 1000 Uhrhøjs side, hvori han undskylder for det, han har skrevet.

"Jeg har fundet de to eneste hunkøn, der ikke kan multitaske," skriver Allan Bruun blandt andet. Screenshot fra Facebook
Pigerne i forretningen kunne kun tælle til 10 - måtte man forstå. Screenshot fra Facebook
Købmanden glemte Anne Dortes fødselsdag - "så nu er hun lige så sur som de andre gamle koner, der arbejder her." Screenshot fra Facebook
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Leder For abonnenter

Der er meget at hente her

Lige i tiden er der fokus på sygefraværet på offentlige arbejdspladser, fordi der sendes en del statistik ud for området af den liberale tænketank Cepos, og det er også blevet behandlet på forskellig vis her i avisens spalter. Bemærkelsesværdigt er det såmænd ikke, at de vestjyske kommuner ligger i den gode ende af den slags statistikker. Men overraskende er det måske nok, at der for eksempel inden for plejepersonalet er hele fem dages sygefravær om året i forskel på for eksempel Struer og Lemvig kommuner med Lemvig som den, der er blandt de kommuner, der har færrest sygedage om året. Her ser man på gennemsnitstallet, og det er altså rigtig mange dage, når man ganger op med antallet af personaler inden for plejesektoren. Var der blot 100 ansatte, så var det 500 dage - eller hen ved 10 ugers arbejde, der er til rådighed. Det gør altså en forskel, når man skal regne udgiften ud til sådan en sektor. Man kan også studse over, at der er kommuner, der har langt over 20 sygedage pr. medarbejder i gennemsnit om året, hvor andre har mindre end det halve. Og selv om man regner ud fra den gode ende, så er der vist ikke mange private virksomheder, der opererer med at forudse, at hver medarbejder i gennemsnit skulle have to ugers sygdom om året. Der er selvfølgelig mange facts og kendsgerning bag disse tal, så man ikke "bare lige" kan overføre fra det ene fag til det andet. Der er jobs, som vil give flere sygedage, fordi man er i kontakt med syge mennesker, og det er hårdt og stressende. Men alligevel er det en markant forskel. Det er i hvert tilfælde noget, enhver kommunalpolitiker må tænke meget over, da der her virkelig er nogle penge at investere i bedre arbejdsmiljø med mere, hvis de bliver betalt tilbage med, at medarbejderne er mindre syge. Når man ser ud over landet, så er det vist ikke en fordom, at man føler sig mere forpligtet til at møde op på arbejde jo længere, man er væk fra de store byer. Det skyldes også, at der er mindre enheder, hvor man føler sig forpligtet af fællesskabet, og man kender den, der skal arbejde hårdere, når man bliver hjemme. Det er ret opdragende. Til gengæld er mindre enheder også mere sårbare i statistikkerne, når man taler langtidssyge, da blot en enkelt af dem kan påvirke statistikken ret meget. Derfor kan statistik ikke bruges til alt, men de her statistikker er mere end en tanke.

112

Kaldte betjent for magtliderligt svin

Annonce