Annonce
Indland

Religiøse regler kan fange muslimske kvinder i ægteskab

For nogle muslimske kvinder er en juridisk skilsmisse ikke nok, viser rapport fra Vive.

Muslimske kvinder kan blive fanget et sted mellem dansk lov og religiøs praksis, når de ønsker at blive skilt.

De kan stå med en juridisk skilsmisse jævnfør dansk lov, men også med en nikah - en slags religiøs ægteskabskontrakt - som forbliver i kraft, og som dermed binder dem til det ægteskab, som de ønsker at forlade.

Det er en af de udfordringer, som en 279 sider lang rapport fra forskningsinstituttet Vive har fundet for minoritetskvinder, der ønsker at blive skilt.

Rapporten er resultatet af samtaler med 37 fraskilte kvinder, hvor der primært er tale om kvinder med muslimsk baggrund. Derudover har 48 fagfolk og islamiske autoriteter bidraget.

Forskerne bag har fået til opgave at undersøge, hvilke problemer der kan føre til konfliktfyldt skilsmisse med fokus på muslimsk praksis.

Derfor har forskerne heller ikke undersøgt, hvor udbredt de forskellige problemer er. I stedet har de fokuseret på at kunne forstå de forskellige problemer.

Her har de fundet flere forskellige situationer, forklarer Anika Liversage, der er en af forskerne bag rapporten.

I den ene ende af spekteret er kvinder, der accepterer at leve i et voldeligt ægteskab, fordi de frygter for konsekvenserne ved en skilsmisse.

Det kan være både trusler, chikane, vold eller bortførelse af børn begået af ægtemanden eller andre i nærmiljøet, der ikke ønsker skilsmissen. Det kan også være en frygt for at miste sin opholdstilladelse, fordi den er bundet op på manden.

- For nogle muslimske kvinder kan der være den yderligere udfordring, at selv om din skilsmisse ved et dansk familieretshus gør dig skilt i juridisk forstand, er det ikke noget, din mand og dit miljø respekterer, fordi de har en anden opfattelse af, hvad der udgør en skilsmisse, siger Anika Liversage.

- Der kan kvinden ikke bare ensidigt gå sin vej, så hun anses fortsat for at være gift i nikah. Den kan hun have svært ved at komme ud af uden mandens medvirken.

Anika Liversage fortæller, at forskerne også er stødt på, at den juridiske skilsmisse og den religiøse skilsmisse nogle steder er koblet sammen.

Her vil moskéen i separationsperioden forsøge at mægle mellem parret. Hvis parret møder op, og kvinden stadig ønsker at blive skilt, når separationsperioden er omme, vil deres nikah opløses som en automatisk følge af den juridiske skilsmisse.

- Man har dermed fået koblet nikah-opløsningen med skilsmissen efter dansk ret, siger Anika Liversage.

- Det er bare ikke alle, der har den kobling. Slet ikke hvis de er gift i oprindelseslandet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Annonce