Annonce
Indland

Rekordmange besøgte Folkemødet - nu med mere fokus

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Folkemødet stod i verdensmålenes tegn, og muligvis kommer der et tema igen næste år, fortæller direktøren.

Folkemødet anno 2019 har på sin vis været et test år for organisationen bag. Det er nemlig første gang, at der har været et egentligt tema for den politiske festival på Bornholm.

Men det er muligvis ikke sidste gang. Det fortæller Mads Akselbo Holm, der er direktør for Foreningen Folkemødet.

- Personligt synes jeg, at det er en succes, at vi har sat et tema ned over Folkemødet, siger han.

Temaet har været FN's 17 verdensmål. Og det er blevet modtaget rigtig godt, mener direktøren.

- De stadepladsholdere, som er med på Folkemødet, har taget verdensmålstemaet til sig, siger han.

- De har arbejdet med en ambition om at omsætte det, vi definerer som nogle til tider flyvske verdensmål for den almindelige borger, ned til nogle konkrete hverdagsmål.

Han fortæller, at en tematisering kan være i spil til Folkemødet næste år. Men først og fremmest skal holdet bag have noget søvn og evaluere.

- Der er en masse god erfaring at bygge på, så vi kan træffe nogle gode beslutninger for de kommende år, siger Mads Akselbo Holm.

I alt besøgte 114.000 mennesker Folkemødet. Særligt fredag var god, da 45.000 mennesker lagde vejen forbi. Det er en rekord, fremgår det af Folkemødets hjemmeside.

Torsdag satte også rekord for besøgende på en åbningsdag med 32.000 gæster. 114.000 er det akkumulerede tal, når man lægger gæster fra alle dagene sammen.

Omkring 70 procent af Folkemødets events omhandlede et eller flere verdensmål.

I Bornholms Lufthavn var der dog ikke meget succes lørdag, hvor vejret satte en stopper for flytrafikken fra omkring klokken 14.

I alt var cirka 20.000 mennesker igennem lufthavnen lørdag, og mange af dem oplevede forsinkelser, oplyser lufthavnschef Christina Dideriksen.

Hun fortæller, at de længste ventetider lørdag var op mod seks timer.

- Kommunikationen kan altid blive bedre. Men vi forsøgte at kommunikere så meget som muligt, vi havde ikke så meget viden om, hvad vi skulle fortælle folk, siger lufthavnschefen.

Søndag har lufthavnens passagerer igen været ramt af forsinkelser.

Politiet har derimod haft et roligt folkemøde, fortæller kommunikationsansvarlig hos Bornholms Politi Mikael Schollert.

- Vi har snakket om, at det nok har været et af de mest rolige folkemøder, hvis man kigger på aften- og nattetimerne, siger han.

Han fortæller, at det eneste bump har været vejret, men ifølge ham blev det håndteret godt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.

Annonce