Annonce
Danmark

Rekordfå tvangsauktioner: Opsving i byerne spreder sig til resten af landet

Antallet af tvangsauktioner er på sit laveste siden finanskrisen. Arkivfoto: Martin Ballund/Scanpix 2012
Antallet af tvangsauktioner er på sit laveste siden finanskrisen. Ifølge projektdirektør ved Boligøkonomisk Videncenter er en af grundene, at der i øjeblikket er god omsætning i boligerne - både i byerne og på landet.

Tvangsauktioner: I løbet af det seneste år er der rekordfå boligejere, der har været nødsaget til at forlade deres hjem i forbindelse med en tvangsauktion. 2019 blev nemlig året for det laveste antal tvangsauktioner siden finanskrisen.

Året bød på 2236 tvangsauktioner mod 2774 i 2018. Det betyder, at der i gennemsnit var 186 tvangsauktioner per måned i 2019, mens der i 2018 var 231 tvangsauktioner om måneden.

Antallet af tvangsauktioner viser altså et fald på 19 procent siden 2018.

Ifølge projektdirektør ved Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, skyldes det faldende antal tvangsauktioner flere ting.

- Når vi ser så få tvangsauktioner i øjeblikket, skyldes det blandt andet, at boligpriserne er steget, og at der er god omsætning i boligerne. Men det er også et udtryk for, at vi i dag har nogle lån, som giver en meget lille likviditetsbelastning for boligejerne.

Dog kan tvangsauktionerne også udløses af personlige årsager, hvilket ifølge Curt Liliegreen i høj grad kom til udtryk under finanskrisen.

- Vi har undersøgt årsagerne til tvangsauktioner i årene 2007 til 2012. Ud fra den undersøgelse kunne vi konkludere, at tvangsauktioner ofte blev udløst af sammenfaldende omstændigheder. Altså hvis familien for eksempel både blev ramt af arbejdsløshed og skilsmisse.

Annonce

Seks korte om tvangsauktion

1. En tvangsauktion er et salg under tvang.

2. Hvis en person har penge til gode hos boligejeren kan vedkommende igangsætte en tvangsauktion.

3. Vedkommende der har penge til gode, skal lave en salgsopstilling over ejendommen med alle oplysninger om ejendommen.

4. Denne salgsopstilling sendes til boligejeren og alle der har pantebreve i ejendommen inden tvangsauktionen.

5. Hvis boligejeren inden tvangsauktionen formår at betale de penge, vedkommende skylder, aflyses auktionen.

6. Alternativt sælges boligen til den højestbydende på auktionen, som straks overtager ejendommen.

Kilde: domstol.dk

Region Hovedstaden klarer sig bedst

Risikoen for at ens hus ender på tvangsauktion afhænger i høj grad også af, hvor i landet huset ligger. Under finanskrisen så man en tendens til, at det i høj grad var Sjælland, der blev ramt af tvangsauktioner - dog undtaget af Region Hovedstaden.

Kigger man på tallene for antallet fra tvangsauktioner for 2019, er det den samme tendens, der gør sig gældende. 597 af de i alt 2236 tvangsauktioner i 2019 lå i Region Sjælland, mens kun 280 boligejere måtte forlade deres hjem i Region Hovedstaden.

I Lolland Kommune havde man i løbet af året 84 tvangsauktioner, mens Læsø som den eneste kommune gik helt fri.

I nogle dele af landet ser man, at handelsaktiviteten er stort set stillestående, hvilket ifølge Curt Liliegreen betyder, at man ikke kan komme af med sin bolig, selv om man sætter prisen ned.

- Men når vi ser så historisk få antal tvangsauktioner i år, skyldes det, at opsvinget i de større byer har bredt sig til resten af landet. Det giver en større handelsaktivitet, der gør det nemmere at komme af med boligen.

Anderledes end ved tidligere kriser

Sammenligner man de rekordfå antal tvangsauktioner under finanskrisen med tidligere kriser i blandt andet 90'erne, hvor antallet af boliger på tvang var rekordhøjt, skyldes det ifølge Curt Liliegreen anderledes lånemuligheder samt lavere beskæftigelse.

- I starten af 90'erne havde man meget dyre realkreditlån, som gjorde boligomkostningerne høje. I 2009 havde man derimod mulighed for at få afdragsfrie lån - det betød, at ydelsen på lånet var meget lavere, siger han og fortsætter:

- Antallet af tvangsauktioner havde været massivt højere i 2009-2010, hvis man ikke havde haft den type lån. Man havde mulighed for at kunne klare sig igennem, selvom man havde stort indkomsttab i en periode. De var en slags livline for folk dengang.

Og derfor mener Curt Liliegreen også, at vi skal glæde os over de få antal tvangsauktioner, som er tilfældet i 2019. Både opsvinget i boligmarkedet og den høje beskæftigelse er med til at færre danskerne er nødsaget til at sende deres hus på tvang.

Under krisen i 90'erne var antallet af tvangsauktioner rekordhøjt. Grafik: Curt Liliegreen, projektdirektør ved Boligøkonomisk Videncenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce