Annonce
Struer

Regnefejl koster i første omgang 850.000 kroner - helhedsplanen skal nu forhandles hjem

Regning kan til tider være en svær størrelse. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Et af de store punkter til denne uges budgetseminar for byrådspolitikerne er helhedsplanen på 0 til 18-års området, som dog lige på falderebet måtte gennemgå en økonomisk justering.

Struer: Det er nu, det endelige slag skal slås, når det kommer til den helhedsplan for 0 til 18-års området, som Struer Kommune og særligt politikerne i børne- og uddannelsesudvalget har arbejdet så meget med i de seneste efterhånden mange måneder.

Torsdag og fredag mødes byrådets politikere til budgetseminar, og på programmet vil blandt andet være en fuldt finansieret helhedsplan, som det hedder.

Det blev den store plan ved et ekstraordinært møde i børne- og uddannelsesudvalget i begyndelsen af ugen.

- Vi har sendt sagen videre som indstillet (af administrationen, red.) bortset fra, at der er opstået en regnefejl i arbejdet med helhedsplanen, fortæller Peter Vestergaard (R), som er formand for børne- og uddannelsesudvalget.

Fra embedsværket lyder det, at der er sket et skred i forbindelse med overdragelsen af materialet fra rådgivningsfirmaet BDO - som har været hyret ind til at stå for arbejdet med helhedsplanen - til Struer Kommunes egne folk.

Der er blevet lavet nogle justeringer i BDO's materiale, og der viste sig så en ubalance, da det hele blev regnet igennem igen.

Annonce

Det siger tallene

Brækker man Struer Kommunes helhedsplan for 0 til 18-års området op i økonomiske dele, ser det således ud:

Planen er født med en rammebesparelse på 2,6 millioner kroner i 2020 og 4,3 millioner i de tre følgende år. Altså penge, der skal findes hvert år.

Initiativerne i selve helhedsplanen, som er opdelt i tre spor, koster 4,9 millioner kroner i 2020, 5,8 millioner i 2021 og 5,5 millioner i de efterfølgende to år. Hvis de gennemføres.

Til at betale for gildet er lavet et såkaldt råderumskatalog, hvor der peges på en række områder, der kan findes penge.

Kilde: Struer Kommune

Vi beklager

Administrationen beklager, at ubalancen ikke er blevet opdaget tidligere og ikke mindst før, planen kom i høring.

Konkret er der tale om, at der pludselig manglede 845.000 kroner, for at pengene i planen passede i 2020.

I 2021 manglede der 571.000 kroner samt henholdsvis 179.000 kroner og 79.000 kroner i de to efterfølgende år.

- Vi har besluttet at tage pengene fra opnormeringen på dagtilbudsområdet og afvente, hvad det bliver til i forhold til minimumsnormering i en ny finanslov, fortæller Peter Vestergaard.

Der er i de fire år fra 2020 til 2023 årligt afsat godt 5 millioner kroner til en styrket normering i dagtilbud i helhedsplanen. Fra det tal skal nu altså trækkes den føromtalte ubalance, hvilket betyder, at politikerne i børne- og uddannelsesudvalget kan møde op til budgetseminaret med en finansieret helhedsplan.

Hvad det hele skal ende med, er nu op til byrådets politikere at diskutere sig frem til.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce