Annonce
Holstebro

Regionspolitiker: Forrykt at fjerne ambulance nummer to fra Struer

Lars Møller Pedersen (S) vil gøre, hvad han kan, for at få regionsrådet med på at ændre i udbudsbetingelserne, så Struer kan beholde ambulance nummer to på basen i Struer. Foto: Johan Gadegaard
Lars Møller Pedersen (S) frygter, at især thyholmerne bliver ladt i stikken, hvis planerne om at reducere beredskabet i Struer bliver vedtaget på et møde i regionsrådet 30. oktober.

Nordvestjylland: Hospitalsudvalget i Region Midtjylland lægger op til at droppe ambulance nummer to i Struer og flytte dens base til Holstebro, når hele det regionale ambulanceberedskab bliver sendt i udbud i løbet af første halvår af 2020.

- Det er fuldstændig forrykt, mener Lars Møller Pedersen (S), som blev valgt ind i regionsrådet fra sin base som byrådspolitiker i Struer.

- Vi fik ambulance nummer to i Struer som kompensation for den generelle centralisering af sygehusene i Region Midtjylland i 2011, og samtidig blev der afsat penge i et forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti til sundhedshusene i både Holstebro og Lemvig, fortæller han.

Dagambulancen i Struer var således alt, hvad regionen kunne tilbyde borgerne i Struer Kommune som plaster på det blødende sår, der opstod, da det blev besluttet at nedlægge regionshospitalet i Holstebro til fordel for Gødstrup-byggeriet, som nu står til at blive indviet engang i løbet foråret 2021.

Annonce

Går der 13 minutter, er der kun en minimal chance for at overleve i tilfælde af et hjertestop. Så vi skal selvfølgelig beholde ambulance nummer to i Struer, og så skal den iøvrigt også bruges efter hensigten.

Lars Møller Pedersen (S), regionsrådsmedlem, Struer

Thyholmerne ladt i stikken

Det skete i særdeleshed for at sikre et forsvarligt beredskab i tilfælde af alvorlige ulykker eller akut sygdom på Thyholm.

Her var responstiderne de dårligste i hele landet, hvis man ser bort fra nogle af øerne, hvor ambulancerne skal fragtes over med færge - og sådan er det stadigvæk.

Ifølge de seneste opgørelser, som blev præsenteret for hospitalsudvalget i Region Midjylland 11. marts, er det kun 4,2 procent af ambulancerne, der når frem inden for 10 minutter i tilfælde af for eksempel et hjertestop, og kun lidt over halvdelen er fremme inden for 15 minutter.

- I Struer er det 84,7 procent af ambulancerne, der er fremme, inden der er gået ti minutter, fortæller Lars Møller Pedersen, idet han må konstatere, at thyholmerne bliver ladt i stikken.

- Går der 13 minutter, er der kun en minimal chance for at overleve i tilfælde af et hjertestop. Så vi skal selvfølgelig beholde ambulance nummer to i Struer, og så skal den iøvrigt også bruges efter hensigten, mener han.

Kører mere i Holstebro

Formålet med dagambulancen, som fik base i Struer i 2011, var, at den primært skulle være med til at sikre et forsvarligt akutberedskab på Thyholm, og i starten blev den da også sat i venteposition på en forpost, hvor redderne sad klar til at yde akut assistance i hele den nordlige del af Struer Kommune, når uheldet var ude.

Men skridt for skridt er der ændret i brugen, så den i dag bliver brugt til udrykninger i hele regionen - mange i Holstebro og i visse tilfælde også til trafikulykker så langt væk som i Randers.

Dette er så et af de afgørende argumenter for, at der ikke længere skulle være behov for at beholde basen i Struer.

- Vi har fået oplyst, at den har flere kørsler i Holstebroområdet, fortæller formanden for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Henrik Gottleib Hansen (S).

- Det er det, vi har kunnet forholde os til, da et enigt udvalg sendte forslaget til en ny fordeling af ambulancerne i Region Midtjylland i det nye udbud videre til forretningsudvalget 23. oktober, fortæller han.

Det haster

Indtillingen efter mødet i hospitalsudvalget mandag den 7. oktober er altså stadigvæk, at Holstebro får tildelt dagambulancen, som har haft base i Struer siden 2011, når det nye akutberedskab kommer i udbud i 2020.

Derefter skal der tages endelig stilling til udbudet på et møde i regionsrådet onsdag den 30. oktober.

- Så det haster, hvis vi skal sikre den ambulance, vi har krav på her i Struer, konstaterer Lars Møller Pedersen (S).

- Ifølge statistikkerne var der tale om 71 udrykninger til akutte sygdomstilfælde og ulykker til Thyholm i 2018. Det er mindst 71 personer, som har været i livsfare, og så har de krav på den samme sikkerhed for, at der er hjælp at hente, som alle andre i landet, mener han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

For dyrt at spare her

I Struer Kommune tager det 12 måneder, inden PPR får lagt en plan for, hvordan et barn med udfordringer skal hjælpes. Det er en tidshorisont, både politikere og embedsfolk erkender er alt for lang tid, og det arbejdes nu at få denne lange behandlingstid sat ned. I søndagsavisen kunne vi læse, at i nabokommunerne er det lykkedes at få sagsbehandlingstiden sat ned i forhold til tidligere. i Holstebro Kommune er den på et halvt år, mens man med en midlertidig opnormering i Lemvig Kommune er nået ned på fire måneder. Begge steder er ønsket og ambitionen også, at sagsbehandlingen kommer meget længere ned. Det er heller ikke godt, at der skal gå mange måneder, inden der bliver lagt den plan, som et barn og dermed familien skal hjælpes med. Naturligvis er det ikke inden for økonomiske muligheder at have et dyrt beredskab, der bare sidder og venter, så der kan laves en plan i samme øjeblik, der opstår problemer - selv om det jo ville være perfekt. Men det kan ikke nytte, at der skal gå så mange måneder. Det er i det fleste tilfælde meget afgørende, at der bliver sat hurtigt ind, når der er problemer, da de ellers bare vokser sig større. Det er en ond cirkel, da der så skal sættes ind med meget dyrere tiltag, og så ruller den dårlige økonomi, der er med til at øge tidshorisonten, fordi kassen løber tør - eller man vælger nogle billige løsninger, som så alligevel ikke hjælper. De lange sagsbehandlingstider er i første omgang et problem for børnene og familierne. Men det er også et problem for medarbejderne, der er under stadig stress, fordi de selvfølgelig godt kan se, at der burde sættes ind hurtigere, men at de på grund af mængden af sager ikke har en chance for at følge med. Der bliver flere og flere sager for PPR, og det kan man så tage en selvstændig diskussion af, hvorfor det sker. Men det sker, så derfor er kommunerne nødt til at lave en prioritering, så man kan følge med stakken af sager, da de menneskelige omkostninger ellers bliver for store - på begge sider af skrivebordet. Og ja, de penge skal findes ved at spare et andet sted. Men det er for dyrt at spare her, da det på sigt giver nogle langt større udgifter - økonomisk og menneskeligt, hvis man ikke hjælper børn i tide.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

112

Rådyr gik tre kilometer med brækkede ben

Annonce