Annonce
forside

Regioner om sprogkrav til læger: Minister kaster aben videre

Danske Regioner undrer sig over, at minister præciserer regioners ansvar for lægernes sprogkundskaber.

Hvis sundhedsministeren ikke vil tage ansvar, skal regionerne nok sørge for, at udenlandske læger på danske sygehuse er gode nok til at tale og skrive dansk.

Det siger Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner. Hun undrer sig over, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har behov for at præcisere regionerne ansvar for lægers sprogkundskaber.

- Ministerens egen styrelse, nemlig Styrelsen for Patientsikkerhed, kan sagtens stille større nationale krav til udenlandske læger både i forhold til deres sprog og til deres faglighed, siger hun.

- Så det undrer mig, at hun har behov for at præcisere den del.

Ellen Trane Nørby har sendt et lovforslag i høring, der præciserer, at det er regionernes ansvar, at lægerne kan tale dansk.

Det kommer, efter at Lægeforeningen har opfordret til sprogkrav for læger, der kommer fra EU-lande, så de ligestilles med andre lande.

- Vi er meget lydhøre. Vi tager vores opgave meget alvorligt, og det er en ledelsesopgave på vores hospitaler at sikre, at lægerne kan sproget og kan tale med patienterne, siger Ulla Astman.

- Men ministeren kan sådan set gøre noget ved det den dag i morgen. Det er et spørgsmål om, at Styrelsen for Patientsikkerhed stiller nogle større krav. Det kan ministeren få lavet den dag, hun vil, i stedet for at kaste aben videre.

At der kan opstå sprogproblemer mellem patienter og udenlandske læger fremgik af et indslag i tv-magasinet 21 Søndag søndag aften.

I en årrække har mange især mindre sygehuse hentet udenlandske læger til Danmark på grund af lægemanglen.

- Der må ikke være nogen tvivl om, at udenlandske læger skal kunne dansk. Patienter skal kunne forstå deres læge, lægen skal kunne forstå patienten, og lægen skal kunne kommunikere forståeligt med sine kolleger, siger sundhedsministeren i en pressemeddelelse udsendt mandag aften.

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen arbejder der omkring 2200 udenlandske læger i Danmark. Og godt 1200 af dem kommer fra lande i EU.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce