Annonce
Struer

Regionen har også kun generelle svar i brandsag med 38-årig

Branden fandt sted her i Kirkegade i Struer. Foto: Frede Stengaard
Det er ikke nemt at finde ud af, om der kunne have været gjort noget med de advarsler, som kom i forhold til en 38-årig mand, der er nu er fængslet for at have sat ild på sin lejlighed.

Struer: Der er i sagen om den 38-årige mand, som i weekenden blev varetægtsfængslet for at skulle have sat ild til sin egen lejlighed i Struer, blevet sat spørgsmålstegn ved, hvorfor myndighederne ikke gjorde noget, når der nu var blevet advaret om manden.

Struer Kommune har forklaret sig i sagen i generelle vendinger, og det samme sker, når man retter henvendelse til Region Midtjylland - nærmere bestemt psykiatri- og socialudvalget.

Her sidder Jacob Isøe Klærke (SF) som formand.

Han kender ikke nærmere til den konkrete sag i Struer, men kan sige, at det rent principielt handler om, hvilken situation man står i.

Er der i første omgang tale om en psykisk syg person eller ej, og er der eventuelt mulighed for frivillig behandling.

Annonce

Helst frivilligt

Hvis frivillig behandling ikke kan lade sig gøre, er der ifølge Jacob Isøe Klærke en række regler angående tvang.

- Det kan være, hvis man er til fare for sig selv eller andre, siger regionsrådspolitikeren og fortæller, at de ser tilfælde, hvor borgere ikke ønsker behandling, og at man derfor ikke kan komme til at sætte ind tidligt i forløbet, før lovens regler er opfyldt for tvangsbehandling.

I regionens regi har man en række støttetilbud for eksempel specialpsykiatriske botilbud, hvor man som udgangspunkt bor frivilligt.

Det er ifølge Jacob Isøe Klærke læger, der i samarbejde med psykiatrien og politiet vurderer, hvornår der er behov for tvang.

- Man behøver ikke have en dom for at gå ind i den del, men man forsøger altid at lave en frivillig indlæggelse, siger SF'eren.

Annonce
Annonce
Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce