Annonce
Indland

Region Syddanmark skal levere tolkehjælp til hele landet

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Tolkecenter i Kolding skal hjælpe ved akutte patienter i lægevagt og på sygehuse over hele landet.

Patienter, der indlægges akut, og som ikke forstår dansk, kan fremover blive hjulpet af et nyt landsdækkende tolkecenter i Kolding.

Det er Region Syddanmark, der onsdag indvier et fællesregionalt tolkecenter, hvorfra tolke skal hjælpe akutte patienter i lægevagten og på sygehuse landet over.

- Det sker, at man får patienter ind, hvor sprogbarrieren gør, at man ikke kan finde ud af, hvad de fejler eller få kommunikeret, hvad patienten skal gøre.

- Det er ikke en holdbar situation, og derfor skal man også kunne stille en tolk til rådighed, selv om det er akutte patienter og med kort varsel, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V).

Region Syddanmark etablerede for et år siden dets eget tolkecenter. Det er de erfaringer, regionen nu bygger videre på med det fællesregionale center.

- Vi kom ud for nogle uheldige omstændigheder med det firma, der havde vundet vores tolkeudbud.

- De var ikke i stand til at levere varen, og der var ikke andet end problemer og bøvl med den tolkning, der blev leveret.

- Det gjorde, at vi valgte at tage tolkeopgaven hjem og selv løse den. Det har vi haft rigtig god succes med, siger Stephanie Lose.

Det nationale tolkecenter drives med midler fra finansloven, og Region Syddanmark kommer ifølge regionsrådsformanden ikke til at tjene penge på opgaven.

Centeret skal levere 12.500 tolkninger årligt i første fase. Det ventes at stige til 20.000 tolkninger om året, når også de praktiserende læger fra 2021 kommer med i ordningen.

Tolkene rykker ikke fysisk ud, men varetager deres arbejde fra centeret i Kolding.

De sidder foran en telefon eller et videokamera, hvorfra de kan være mellemled mellem patient og læge.

Tolkene gennemgår en uddannelse, der er skræddersyet til formålet, og de skal bestå en sprogtest på dansk og tolkesproget

Sidste år blev der indført et gebyr på tolkning i sundhedssystemet.

Patienter, der har boet mere end tre år i Danmark uden at opnå tilstrækkelige danskkundskaber, opkræves et gebyr ved tolkning.

Der har været kritik af gebyret fra flere sider, og regeringens støttepartier har også slået på tromme for, at det afskaffes.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce