Annonce
Danmark

Regeringen vil afskaffe rådmandsstyre i de fire største byer

Statsminister Mette Frederiksen vil i forlængelse af udspillet til en udligningsreform ændre styreformen i de fire største kommuner.Foto: Birgitte Carol Heiberg
Regeringen vil ændre styreformen i de fire største byer som en del af deres udspil til en ny udligningsordning. Rådmænd og fagborgmestre vil ikke længere være øverst ansvarlige for deres forvaltning, men beholder dog løn og titel.

Politik: Det er snart slut med rådmænd i Danmarks fire største byer. I hvert fald af gavn.

Regeringen vil afskaffe den særlige styreform i de fire største byer som en del af deres udspil til en reform af udligningsordningen, det erfarer avisen Danmark.

Som styreformen er i dag, er rådmænd og fagborgmestre i Aarhus, Odense, Aalborg og København øverst ansvarlige for deres egne forvaltninger, dette ansvar vil regeringen med ændringen af styreformen flytte til borgmestrene i de fire byer. Rådmænd, som man finder i Aarhus, Odense og Aalborg, og fagborgmestre, som findes i København, får dog lov til at beholde titel og løn.

- Vi lægger op til en ny styrereform i de store byer, så vi gør op med den silodelte forvaltning, der er i dag, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag til Jyllands-Posten, hvor hun bekræfter historien om en ny styreform.

Annonce

I en tid, hvor vi vender hver en krone for at sikre nok lærere, gode normeringer og personale til at tage sig af ældre og handicappede, skal vi have modet til politisk at diskutere styreformen. Det handler om, hvorvidt politikere skal lave administration ude i forvaltningerne eller være politikere og sætte retning for byen.

Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense Kommune

Overraskende

Tiltaget sker som en del af udspillet til en udligningsreform, hvor avisen Danmark tirsdag i et interview med statsminister Mette Frederiksen kunne løfte sløret for, at Hovedstadsområdet og Østjylland skulle bidrage med flere penge for at skabe en bedre balance mellem land og by. I interviewet spurgte avisen Danmark statsministeren, om hun havde planer om at ændre styreformen i de største byer, men fik ikke meget svar.

- Det kommer vi ikke til at sige noget om før på torsdag, lød svaret fra ministeren.

Ifølge kommunalforsker Roger Buch er det overraskende, at regeringen nu vil ændre styreformen i kommunerne.

- Det kommer som et lyn fra en klar himmel. Det er ikke noget, man har gået og diskuteret i den kommunale verden, siger han.

Forventer besparelser

I følge avisen Danmarks oplysninger vurderer regeringen, at ændringen af styreformen vil give en besparelsen på omkring 250 millioner kroner, hvilket falder i øvrigt fint i tråd med et notat fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra 2013, der vist en besparelse på 250 millioner kroner årligt, hvis København, Aarhus, Odense og Aalborg som landets øvrige kommuner samler administrationen under den øverste borgmester. Ifølge Jyllands Posten får kommunerne lov at beholde de tilsammen 250 millioner kroner.

Det er stadig uklart, hvordan regeringen vil opnå besparelsen, men ifølge Roger Buch bunder forventningen om besparelser højst sandsynligt i, at man forventer, at kunne spare noget af administrationen omkring fagborgmestrene og rådmændene væk.

- Man må forvente, at de ikke skal serviceres så meget, som rådmænd og borgmestre bliver i dag, siger han.

Kilder fortæller til avisen Danmark, at der eksempelvis kan opnås besparelser ved at samle eksempelvis økonomifunktioner, HR-afdelinger og kommunikationsafdelinger ét sted i kommunerne, frem for at have eksempelvis kommunikationsafdelinger i hver forvaltning, som visse kommuner har i dag. Det vil give stordriftsfordele.

Niels Opstrup, der er lektor ved statskundskab på Syddansk Universitet, siger om målet om en besparelse på 250 millioner:

- Det tal må være behæftet med en vis usikkerhed. Der vil være stordriftsfordel, men der er mange mennesker, som man ikke bare kan sløjfe, siger han og bakkes op af Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

- Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor en ændring i sig selv skulle generere besparelser, men det må være på grund af nogle detaljer i forslaget, som vi ikke her set endnu, siger han.

I dag hedder er styreformen i Odense, Aalborg og København et såkaldt mellemformstyre med delt administrativ ledelse, mens der i Aarhus er såkaldt magistratsstyre. Fremover vil de fire kommuner gå over til mellemformstyre med fælles administrativ ledelse.

Opdateret 29.01 klokken 17:37: I den oprindelige artikel fremgik det, at regeringen vil afskaffe rådmænd og fagborgmestre. Det er dog ikke korrekt, da det er deres nuværende funktion som administrativ leder af forvaltningen, der bliver afskaffet. De vil fortsat beholde deres titler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Annonce