Annonce
Indland

Regeringen får kritik for mangelfulde data om udligning

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Beregningerne bag udligningsreform er på ingen måde fyldestgørende, mener to professorer. Ministeren afviser.

Ifølge social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er alle relevante tal nu fremlagt omkring beregningerne bag regeringens udspil til en udligningsreform.

Annonce

Men spørger man professorer på området, er det slet ikke tilfældet.

Der mangler mange detaljer, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

- Ministeren siger i pressemeddelelsen, at det hele er lagt frem. Det er det jo bare ikke på nogen som helst måde.

- Det, der er problemet, er, at de fortæller, hvad der er indregnet, men i de fleste komponenter har du kun summen af en masse ting. Der mangler værdien af de enkelte komponenter i systemet, siger han.

Ifølge professoren var der slet ikke den samme debat omkring den tidligere VLAK-regerings udspil til en udligningsreform, selv om den daværende regering endte med at opgive den.

- Det er et klart nej. Det var et meget mere traditionelt forløb.

- Jeg erindrer slet ikke, at man diskuterede mangel på data, siger han.

Sophie Løhde, politisk ordfører for Venstre, har meldt ud, at partiet ikke kommer til at gå ind i forhandlinger om udligningsreformen, før alle beregninger er lagt frem.

Det forstår Bent Greve, professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, godt.

- Hvad er værdien af de enkelte komponenter? Hvad vil man gøre på boligområdet eksempelvis? Vi er kommet længere hen ad vejen, men jeg mener heller ikke, vi har det fulde billede.

- Jeg mangler helt præcist at få at vide, hvad man har gjort på de enkelte områder. Der er brug for et mere præcist datagrundlag. Hvor det kommer fra, og hvordan man har målt det, siger Bent Greve.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) skriver i en skriftlig kommentar til Ritzau, at hun har svært ved at følge professorernes holdning.

- De tabeller, vi har lagt frem, har samme detaljeringsgrad som dem i Finansieringsudvalgets rapport fra 2018.

- Desuden har vi lagt et notat ud, der tilsvarende detaljeret gennemgår elementerne i regeringens udspil, og hvad vores beregninger bygger på, skriver hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hold fokus på batteritoget

Vi kunne onsdag læse her i avisen om en ny idé med en letbane mellem Vejle og Billund, som skulle erstatte tanken om en jernbaneforbindelse på strækningen. Gevinsten for Vestjylland skulle så være, at når det blev en letbane, så var den uafhængig af jernbanenettet, og dermed ville linjen til Billund ikke være det, der gjorde, at der ikke længere ville være direkte tog fra Struer og Holstebro til hovedstaden. Det vil en jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund netop betyde, da alle passagerer fra Vestjylland så skulle skifte i Vejle. Nu er det velkomment med forslag, der sikrer, at der fortsat kan være direkte jernbaneforbindelser på tværs af landet, da det vil fratage mange lysten til at tage toget, hvis man ved, man skal ud i Vejle og vente på et nyt tog, hvor man så skal finde et sæde. Det er den behagelighed, at man kan sætte sig og så først rejse sig, når man er på hovedbanegården eller i lufthavnen, som gør, at det er attraktivt. Det allerbedste ville være, at der også kommer en elektrificering af forbindelsen mellem Struer og Vejle. Man må erkende, at det er tvivlsomt, der nogen sinde findes penge til det. Selv om den løsning fortsat er hovedmålet, så er det klogt, at Struer-borgmester Viggo Lynghøj alternativt arbejder på, at man så i det mindste får indført batteritog mellem Struer og Vejle. De kan kobles på det "almindelige" tog i Vejle, og dermed sidder man på samme sæde hele vejen til hovedstaden. På samme måde retur. Det er den løsning, der bør sættes fokus på, da det er den mest realistiske, hvis man opgiver de dyre elledninger på sporet fra Vejle til Struer. Samtidigt må man også sige, at det er en økonomisk helt urealistisk løsning at lave nye spor til Billund, uanset om det er tog eller letbane. Der er for få passagerer, der vil bruge dem til lufthavn og store arbejdspladser som Lego, fordi afstanden er for kort til, man først vil fragte sig hen til en station i stedet for at tage bilen direkte. Busser kan klare det behov, og dem kan man også sætte batteri på.

Annonce