Annonce
Danmark

Regeringen centraliserer og privatiserer skoleområdet

Annette Lind

Skoler: Socialdemokratiet har foreslået at justere den historisk høje statsstøtte til privatskolerne. Alt for mange elever forlader i dag folkeskolen uden at kunne læse, skrive eller regne. Det er uacceptabelt for et så stærkt et velfærdssamfund som det danske. Derfor vil Socialdemokratiet i stedet bruge flere penge på et fagligt løft af folkeskolerne.

Men det forslag er åbenbart faldet de borgerlige for brystet. Ifølge LA og Venstre vil en lavere statsstøtte til privatskolerne medføre skolelukninger i hundredvis. Og forældre ude på landet vil være nødt at køre endnu længere for at få deres børn i skole. Det er senest skrevet af Anni Mathiesen (V) her i avisen 5. februar 2019.

Det passer ganske enkelt bare ikke. For kigger man på tallene fra sidste gang man nedsatte statsstøtten til privatskolerne, så ses ikke noget drastisk fald i antallet af privatskoler. Tværtimod. Antallet af privatskoler steg faktisk fortsat overalt i Danmark. Og det samme gør sig gældende, når man alene kigger på land- og yderkommunerne. Derfor er det heller ikke naivt, når S fastholder, at flere penge til folkeskolen ikke betyder masseskolelukninger på landet. En omfordeling af midler fra privatskolerne i Nordsjælland til folkeskolerne i landdistrikterne vil derimod modvirke både privatisering og centralisering af vores skolevæsen.

I stedet burde V og LA tale om den egentlige årsag til problemet. Og det er, at man med de borgerlige i Statsministeriet har centraliseret Danmark så meget, at meget af den nærhed, man før havde i vores velfærdssamfund, er forsvundet. Med Lars Løkkes kommunalreform i 2007 skabte man incitament for kommuner til at sammenlægge og lukke folkeskoler i hele landet. Det har været med til at forstærke det fald i antallet af folkeskoler, som vi har set lige siden. Siden 2007 er der lukket omkring 200 folkeskoler.

Samtidig har regeringen siden 2015 givet ca. 375 mio. kr. ekstra til privatskolerne årligt. Det er alt imens udgifterne til folkeskolen er faldet med ca. 1 mia. kr. i samme periode. Derfor synes jeg også, at det på sin plads, når Mette Frederiksen siger, at regeringen fører en skolepolitik med en mærkelig symptombehandling. Først centraliserer man på hele velfærdsområdet, herunder folkeskoleområdet. Så afsætter man ikke nok penge til, at man kan føre en ordentlig folkeskole. Og bagefter giver man så flere penge til privatskolerne.

Men man kunne også vælge at gøre noget andet. Man kunne sørge for at bruge de ressourcer på at føre en bedre folkeskole. Socialdemokratiet ønsker at styrke vores fælles folkeskoler. Derfor har vi afsat midler til at styrke indsatsen overfor de yngste elever i folkeskolen. For det er folkeskolerne, der står med de sociale forpligtelser. Og det er folkeskolerne, der i højere og højere grad står tilbage med ansvaret for at løfte de ressourcesvage børn. Det er dem, der fører vores sociale mobilitet i den rigtige retning.

Annonce
Troels Ravn
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.

Annonce