Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Brexit er som røvsparkning for etbenede

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark


Det har været en travl uge for englænderne. Om mindre end 14 dage - 31. oktober - vil den engelske regering være ude af samarbejdet med EU. Det sagde dronning Elizabeth allerede i mandags i sin åbningstale i det britiske parlament.

Talen var selvfølgelig udleveret af Boris Johnson og hans konservative regering og blev bare læst op af den 93-årige majestæt. Men det understreger alligevel, at nu er det alvor. Englænderne vil ikke være med mere.

Det er formentlig de færreste, der kan gennemskue, hvad det i virkeligheden betyder. Men her i redaktørens stol kommer jeg alligevel til at tænke på min afdøde fars ord. Når nogen for alvor overvurderede deres egne evner, sagde han: ”Det er jo ligesom, når et etbenet mand melder sig til en røvsparknings-konkurrence”.

Selv mener Boris Johnson, at det lykkedes at lande en "glimrende aftale" med EU, som han skrev på Twitter i torsdags, selv om det stadig er uklart for de fleste, hvad den går ud på i detaljer. Til gengæld har den seneste uges journalistik her i avisen Danmark vist, at Danmark er klar til brexit. Faktisk er brexit her allerede.

På havnen i Esbjerg har man forberedt sig på lange køer af trailere, der skal fortoldes, når der opstår kø ved den engelske kanal. På toldkontoret er de rykket i større lokaler, og Toldstyrelsen har har ansat 42 ekstra medarbejdere, der skal håndtere konsekvenserne af brexit. Og hos speditionsfirmaet Blue Water Shipping har man etableret et veterinær-kontrolcenter, der skal kontrollere blandt andet fødevarer, der kommer fra England og skal leve op til EU-standarder.

Hos landbruget er man også parat. Her var man ellers bekymret for, hvad man skulle stille op med al den bacon, som vi plejer at sende over til de engelske morgenborde. Men svinepest har åbnet nye markeder i for eksempel Kina, og det betyder, at der er masser af andre steder at komme af med svinekødet. Fiskerne er til gengæld lidt mere nervøse for, hvad der sker med de 40 procent af deres fangst, som de henter i den del af Nordsøen som hører til England.

Om Boris Johnson har mere end ét ben at stå på, når han skal i gang med at sparke liv i væksten i England uden for EU, må tiden vise. Til gengæld kan du, kære læser, få et overblik over, hvad brexit betyder for dig, hvis du lytter til Podcasten Danmark, som ligger på din lokale avis' hjemmeside eller på appen Nyhedskiosken som du har gratis adgang til, når du holder avis. Du kan også høre den lige her:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce