Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Lad os bekymre os lidt mere

De kan være helt utroligt irriterende - men de har som regel en ret høj underholdningsværdi. Folk, der let bliver bekymrede, har tilsyneladende i vid udstrækning kombineret den egenskab med evnen til at meddelelse sig højlydt til omverdenen.

Sådan var det i hvert fald i denne uge, da det i første omgang gik ud over Quentin Tarantinos nyeste film ”Once upon a time … in Hollywood”, der havde premiere sidste torsdag.

Der var for eksempel folk, der i fuldt alvor mente, at Tarantino giver et stigmatiserende billede af hunderacen pitbull, fordi han lader hunden Brandy skambide en sindssyg hippie i de afsluttende scener. Oven i det blev filmanmelderen for The Guardian og Variety, Guy Lodge, bekymret over, at hovedrolleindehaveren Leonardo DiCaprio ikke har arbejdet sammen med en kvindelig instruktør siden 1995, og i det hele taget ikke gjort sit for at løfte minoritet-filmskabere.

Tweetet gik viralt. Og så var der ganske mange, der bekymrede sig over, at filmens kvindelige stjerne, Margot Robbies, ikke har lige så mange replikker som de mandlige stjerner, DiCaprio og Brad Pitt.

Oven i det var der selvfølgelig Bruce Lees familie, der blev sur over, at filmen fremstiller karatestjernen som en selvoptaget svækling, der får bank af en stuntman.

Men ugen havde også andre gode bekymringer at byde på. For eksempel præsenterede den danske modeskaber Stine Goya i denne uge en kollektion, hvor modellerne havde et tørklæde bundet om hovedet. Lidt ligesom Jacqueline Kennedy plejede at gøre.

Det gjorde så cand.merc. og forfatter og debattør Birgitte Baadegaard bekymret: ”Det er en kulturhistorisk bevidstløshed, der skaber en tolerance, som risikerer at blive et kollektivt tilbageslag for kvinder”, sagde hun eksempelvis til Berlingske og vævede sig ud i en dybere bekymring om, at løse gevanter og tørklæder vidner om, at modebranchen promoverer undertrykkende beklædningsgenstande.

Men ugens bedste bekymring er nok alligevel den tyske kvinde, der blev så bekymret over ligestillingen mellem kønnene i Berlin, at hun sagsøgte et helt drengekor. Kvinden havde forinden fået afslag på at få sin niårige datter optaget i drengekoret Staats- und Domchor Berlin. Pigens mor hævder, at korets afvisninger er diskriminerende "på en helt uacceptabel måde", fordi den krænker datterens ret til lige muligheder - i en institution, der modtager statsmidler.

På den måde er mulighederne for en god bekymring jo uendelige. Med inspiration fra denne uge kunne man jo bekymre sig over alt fra stigmatiserende tyskerhad hos foxterriere i "Matador" til banjospillere, der bliver nægtet optagelse i et harmonikaorkester. Der er nok at tage fat på - og engang imellem er de irriterende bekymringer faktisk ret underholdende.

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Leder For abonnenter

Debatniveauet er simpelthen for lavt

Nogle gange er der behov for rabiate og grænsesøgende udtalelser for at få en debat sat i perspektiv. Overdrivelse, karikerede holdninger og provokationer kan lokke ligesindede og modstandere frem og tjener derfor et formål. Og hvis de holder sig inden for lovens rammer, kan vi såmænd også lægge spalteplads til dem. Både i form af redaktionelt behandlede emner, i læserbreve og i kommentarer til vores indhold på nettet. Men der er grænser. Torsdag bragte vi et læserbrev, hvori Jens Kristian Noe fra Holstebro gik helt til grænsen i ulvedebatten. Holdningerne i indlægget står han næppe alene med, men det provokerende budskab affødte primært reaktioner fra folk med den modsatte holdning. Her taler vi om den yderst forsimplede diskussion om "for eller imod ulven". Den diskussion, hvor nuancerede mennesker for længst er stået af, og kun de mindst kompromissøgende står tilbage i hver sin skyttegrav og råber ukvemsord. En absolut værdiløs diskussion. Af den årsag valgte vi at lukke for kommentarer til indlægget på nettet. Det sker sjældent. For vi vil om nogen gerne facilitere en saglig debat om ulven og det skel, den har skabt mellem mennesker efter sin genkomst til vores område. Men vi må ærligt erkende, at netop den debat er svær at være ordstyrer for. Det afholder os naturligvis ikke fra at skrive om ulven og de følelser, der er forbundet med den. Men ingen skal et øjeblik tro, at vi er glade for den interesse vores indhold får alene på baggrund af usaglige kommentarer. Vi vil meget hellere den positive dialog. Og det gælder ikke kun ulven. Så sent som torsdag fik jeg en henvendelse fra en læser, der var utilfreds med, at vi havde optaget et læserbrev om et andet harskt emne. Han opsagde sit abonnement på den baggrund. Vi bringer disse indlæg, fordi de findes og fordi de reflekterer det samfund, vi befinder os i. Men vi er også vidende om, at det ofte er de mest rabiate, der tyer til at sende et læserbrev. Det vil vi gerne lave om på. Derfor skal opfordringen herfra lyde: Send et læserbrev og vis os alle, at debatterne er meget mere nuancerede.

Annonce