Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Hvor dum må man være?

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark

Der er ikke meget, som provinsen og hovedstaden er enige om, når det handler om flytningen af statslige arbejdspladser. Vi er ikke engang enige om, hvad vi skal kalde det.

I københavneraviserne og på de landsdækkende tv-kanaler bliver de flyttede arbejdspladser konsekvent kaldt ”udflytningsarbejdspladser”, mens vi her på avisen Danmark kalder dem ”indflytningsarbejdspladser”, fordi de flytter ind i vores område.

I denne uge har Berlingske forsøgt at beskrive det fuldstændig vanvittige i at sprede de statslige arbejdspladser over et større område uden for hovedstaden. Historien om flytningen af Styrelsen for Patientklager fra København til Aarhus bliver for eksempel indledt sådan her i tirsdagsavisen: ”Hvis man ikke vidste bedre, så kunne man tro, at det var en Aarhus-historie. En af den slags, hvor man bagefter tænker, at ingen er da så dum, at de begår nøjagtig den samme fejl to gange i træk”.

Herefter følger så de sædvanlige argumenter om, at det har kostet et stort tab af viden at flytte til provinsen, fordi kun fire ud af 120 medarbejdere i styrelsen ønskede at flytte med. Der kan selvfølgelig være tale om en særlig viden, som kun københavnere kan tilegne sig, men ellers må man gå ud fra, at det problem løser sig.

Mere alvorligt er det, at flytningen, stadig ifølge Berlingske, også har betydet længere behandlingstider for de klager, som borgerne indgiver over sundhedsvæsnet. ”Udflytningen af patientklager til Aarhus er endt i lange behandlingstider”, skriver Berlingske. Og videre: ”Mellem 14 og 15 måneder tager det nu at behandle en sag”.

Sagen er bare, at sådan har det altid været. Også før styrelsen flyttede til Aarhus.

Tjekker man rapporten ”Statistiske oplysninger om patientklager for 2017” fra Styrelsen for Patientsikkerhed, kan man se, at sagsbehandlingstiden har ligget på mellem 10 og 15 måneder i årene 2007-2015, da styrelsen stadig lå i København. Og går man tilbage til midten af 90’erne, var behandlingstiden helt oppe på 16-19 måneder. Stadig i København og med hele den uundværlige viden, der er til rådighed der.

Der kan selvfølgelig være mange andre gode grunde til at være imod flytningen af statslige arbejdspladser. For eksempel er det klart, at det koster penge at sende flyttekasserne over Storebælt. Men hvis det til gengæld giver et land i lidt bedre balance med sig selv, er det vel næppe én af den slags historier, hvor man bagefter tænker, hvor dum må man være?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce