Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Brug dine penge for Danmarks skyld

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark.

Så skal vi til at bruge penge igen.

Ikke bare fordi julen nærmer sig, eller fordi vi har lyst til det. Eller fordi vi mangler noget. Nej, det er nationen og fædrelandet og opsvinget, der er på spil her.

Sådan lyder beskeden fra økonomerne, groft sagt. De mener, at en svag tysk økonomi og brexit og en mulig handelskrig med USA kan give problemer for vores fælles husholdningskasse. Når den mangler penge, er der som bekendt to håndtag, man kan rykke i. Enten skal vi sælge flere varer til udlandet - og det kan blive besværligt af de nævnte årsager. Eller også skal vi have vores egne reserver ud at arbejde. Altså ud i gågader og indkøbscentre og op med pungen og privatforbruget.

Det mener både Arbejdernes Landsbank, Danske Bank og Arbejdernes Erhvervsråd ifølge Berlingske Tidende.

"Privatforbruget bliver en meget vigtig vækstmotor at holde i gang, når eksportmotoren sprutter og hakker", som cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørnsted formulerer det.

I forvejen er vi ellers ret gode til at bruge penge på os selv. 1000 milliarder kroner om året bliver det til. Det svarer nogenlunde til, at vi hver især bruger 170.000 kroner på os selv. Ikke kun til fis og ballade selvfølgelig. De 10 procent bliver brugt på mad - og resten ryger så på tøj og tobak og drikkevarer og udstyr til boligen for eksempel.

Men et madbudget på 10 procent af indkomsten er ikke ret meget, når man kigger ud over Europa. Faktisk er der kun tre områder, hvor danskerne er dårligere til at bruge penge end de andre europæere. Det er på mad, restauranter og på tobak. Borgerne i både Sverige, Italien, Frankrig, Belgien, Cypern og Slovenien bruger flere penge på mad, end vi gør.

I Polen og Portugal bruger de dobbelt så meget af deres indtægt på mad, som vi gør. Og Rumænerne bruger tæt på tre gange mere af deres indkomst på mad, end danskerne gør. Til gengæld er vi så dyre i drift, når det handler om for eksempel bolig og elektronik.

Men når vi nu i fællesskabets navn skal ud at bruge flere penge, så er madbudgettet altså et godt sted at starte, hvis man skulle være i tvivl om, hvor de ekstra penge skal fyres af.

Og bare rolig; vi har råd til det. Danskerne er nemlig blevet rigtig gode til at spare op. Hvis man skal tro økonomerne, så har vi faktisk ikke rigtigt råd til at lade være med at gå amok i køledisken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce