Annonce
Danmark

Funding om udligning: Skattespørgsmål kan blive centralt

Thomas Funding. Foto: Michael Nørgaard
Regeringen vil torsdag komme med et udspil til en reform af det kommunale udligningssystem.

Må de kommuner, som skal betale mere som følge at en udligningsreform, hæve skatterne for at lappe hullet? Eller må de i stedet spare på velfærden?

Det bliver et af de store politiske slagsmål, når forhandlingerne om en udligningsreform går i gang på Christiansborg. Det vurderer Thomas Funding, som er politisk redaktør for avisen Danmark.

- Skattespørgsmålet kan blive ret centralt. Spørgsmålet er, om flertal i Folketinget tillade, at de kommuner, som skal aflevere mere i udligning, hæver skatten for at undgå at spare på deres serviceydelser, siger Thomas Funding.

I et interview med avisen Danmark løfter statsminister Mette Frederiksen (S) lidt af sløret for det udspil til en reform udligningssystemet.

Det er det system, som omfordeler penge mellem landets kommuner, for at undgå for store forskelle i kommunernes serviceniveau.

I interviewet fortæller hun, at 38 kommuner kommer til at betale den store pris i udspillet, mens 60 kommuner gengæld står til at modtage flere penge.

Det vil hovedsageligt være kommuner i hovedstadsområdet og i Østjylland, som kommer til at betale, mens det primært er kommuner på Sjælland og Fyn og dele af Sønder-, Vest og Nordjylland, som vil få mest ud af reformen.

Mette Frederiksen sætter ikke navn på kommunerne, men fortæller, at Gentofte er den kommune, som med udspillet skal aflevere relativt mest, mens Kalundborg vil modtage flest penge.

Målet for regeringen er at få især Venstre med i en aftale over midten.

- Det kan blive særligt interessant, om Venstre vil gå med i en aftale, der lader skatten stige, siger Thomas Funding.

- Socialdemokratiet og venstrefløjen er nok klar på det, men det er spændende at se, om Venstre er, siger han.

Mette Frederiksen har kaldt udligningsreformen for en bunden opgave, og der er også bred enighed om - både på Christiansborg og blandt landets borgmestre - at der er brug for et nyt system.

Tidligere indenrigsminister Margrethe Vestager satte arbejdet i gang, og tidligere indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille forliste arbejdet, da en reform faldt på gulvet i 2018.

Thomas Funding er overbevist om, at det denne gang lykkes at lave en udligningsreform.

Det er den politiske redaktørs vurdering, at der under VLAK-regeringen i 2018, var for mange modsatrettede interesser.

- Liberal Alliance og De Konservative har store vælgerbaser i Nordsjælland, hvor kommuner sandsynligvis skal betale mere, og Venstre har store vælgerbaser i det jyske, hvor mange kommuner står til at få.

- Derfor var det nærmest en umulighed at blive enige om noget som helst. Nu er der lidt mere klare linjer, siger Funding.

Men opgaven bliver heller ikke let for Mette Frederiksen, som dog står stærkt blandt borgmestre i sit eget bagland.

- Men det kan ikke gøres, uden at nogle bliver sure, og mange på Christiansborg mener, at borgmestrene har lidt urealistiske forventninger til, hvad der kan lade sig gøre, siger Thomas Funding.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce