Annonce
Udland

Redaktør: Især Demokraterne kan tabe på sag mod Trump

Yuri Gripas/Reuters
Megen snak om mulig rigsretssag mod Donald Trump fjerner vigtig taletid for Demokraterne, mener redaktør.

Meget tyder på, at der kommer en rigsretssag mod USA's præsident, Donald Trump, i begyndelsen af det nye år. Men selv om det er præsidenten, der i givet fald vil stå anklaget, kan sagen især koste Demokraterne dyrt.

Det vurderer Anders Agner, der er redaktør ved netmediet Kongressen.com.

- Den her sag er ikke helt uden risici for Demokraterne. Meget af den tid, de kunne have brugt til at tale om dem selv, og hvad de vil, bliver i stedet brugt på Trump, siger han.

Et telefonopkald mellem Trump og Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, i sommer er grunden til, at Trump risikerer at skulle for en rigsret i det nye år.

Præsidenten kritiseres for at have forsøgt at presse Zelenskij til at undersøge Joe Biden og dennes søn for korruption.

Demokraten Biden er en af Trumps politiske ærkerivaler og blandt favoritterne til at blive Demokraternes kandidat ved præsidentvalget næste år.

Fredag anbefalede et flertal i Retsudvalget i Repræsentanternes Hus, at der formelt indledes en rigsretssag mod præsidenten. Det formodes, at en sådan vil kunne blive ført i begyndelsen af det nye år.

Selv hvis Donald Trump ender i en sådan sag, er det ikke særlig sandsynlig, at hans vil tage stor skade af det, mener redaktør Anders Agner.

- Trumps chancer for at overleve en rigsretssag er gode, fordi der er et flertal i Senatet bag ham, som ser ud til at være intakt. Så længe det er forholdene, er der intet at være bange for for Trumps vedkommende, siger Anders Agner.

Ifølge ham brugte Demokraterne dyrebar taletid op til det seneste præsidentvalg i 2016 på at tale skidt om Donald Trump. Det førte til, at Demokraternes egne mærkesager og politiske mål ikke kom klart frem til folket.

- Der er ikke en eneste af Trumps vælgere, der er blevet grebet af en lyst til at stemme demokratisk i stedet for. Hvis han - som det ventes - ikke vælges, får han endnu en mulighed for at sige, at han er folkets mand mod systemet.

- Demokraterne har brugt utroligt meget tid på det her, og hvis Trump ikke bliver fjernet, skal de nok vælge at bruge tiden på at snakke om sig selv i stedet, siger Anders Agner.

En eventuel rigsretssag mod Trump vil være den tredje mod en siddende amerikansk præsident.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Herrer

Skjern snupper bagspiller i TTH

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce