Annonce
Danmark

Redaktør: Ellen Trane er V-baglands råb om indflydelse

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere har bedt Ellen Trane stille op til næstformandspost i V, siger kommentator, der ikke tør udpege vinder.

Selv efter at Lars Løkke Rasmussen i slutningen af august gik af som formand for Venstre, har der været murren i partiet om for mange beslutninger fra toppen.

Det fortæller Thomas Funding, politisk redaktør og kommentator ved avisen Danmark. Han ser Ellen Trane Nørbys kandidatur til næstformandsposten i partiet som et tegn på, at baglandet ønsker mere ørenlyd.

- En del af det, der ligger til grund for, at Ellen Tranes kandidatur har en del opbakning i Venstre, er, at der har været en del utilfredshed i dele af Venstres bagland over, at det hele blev besluttet på Christiansborg.

- Altså at Jakob Ellemann-Jensen sad derovre og var ved at lægge en kabale over, at han skulle være formand, og hvem der skulle være næstformand og gruppeformand.

- Nogle var trætte af, at han var ved at gøre, hvad man følte, at Løkke gjorde. Altså ikke involverede baglandet, siger Thomas Funding.

21. september holder Venstre ekstraordinært landsmøde i Herning. Her skal partiets 850 delegerede vælge, hvem der skal være henholdsvis formand og næstformand i partiet.

Mens det kun er Jakob Ellemann-Jensen, der har meldt sit kandidatur til formandsposten, har både Ellen Trane Nørby og Inger Støjberg budt sig til til næstformandsposten.

Især Inger Støjberg deler vandene, mener Thomas Funding.

- Der er ingen tvivl om, at Inger Støjberg i nogle dele af Venstre er meget elsket, mens andre mener, at hun går for langt på udlændingeområdet. Omvendt er Ellen Trane ikke den helt store folkeforfører, siger han.

De to kandidater nyder begge stor opbakning i Jylland. Mens Støjberg har sat sig tungt på Nordjylland, har Ellen Trane en stor del af Syddanmark bag sig, fortæller redaktøren. Midt- og Vestjylland deler de ifølge Funding mellem sig.

Når kampen kommer til at stå 21. september mellem Trane og Støjberg, kan det ifølge Funding ende med at blive en debat om, hvilken vej partiet skal gå politisk.

- På det politiske plan er der en forskel på europapolitikken og på udlændingepolitikken. Ellen Trane er nok mere begejstret for EU-projektet, end Inger Støjberg er. Og Støjberg anses i hvert fald offentlig som villig til at gå længere, end Ellen Trane er, siger han.

Inden nogen havde meldt kandidatur til næstformandsposten, havde blandt andre Jakob Ellemann-Jensen givet sin offentlige støtte til Støjberg.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få fat på hverken Ellen Trane eller Inger Støjberg for en kommentar.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce