Annonce
Danmark

Rasende S-borgmester siger stop over for regeringen: - Jeg gider sgu ikke længere

Den socialdemokratiske Hjørring-borgmester, Arne Boelt, er så træt af regeringens udspil til udligning, at han vil stoppe som borgmester, siger han til avisen Danmark. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix
Hjørring-borgmester Arne Boelt (S) er så skuffet over sit eget partis udspil til en udligningsreform, at han vil trække stikket som borgmester. Nu skal de nok få fred for mig, lyder det fra S-borgmesteren, der ellers ser ud til at vinde 15,6 millioner kroner på udspillet.

Udligning: Socialdemokratiet mister en af sine egne borgmestre, hvis det får held til at få gennemført sit udspil til en udligningsreform. Udspillet er nemlig så stor en skuffelse for Hjørring-borgmester Arne Boelt (S), at han har tænkt sig at stoppe som borgmester. Det fortæller han til avisen Danmark. Han er en af 17 borgmestre, der i en rundspørge fortæller, at hans motivation for at skabe en positiv forandring i sin kommune er faldet på grund af udspillet.

- Det kommer til at betyde, at der kommer til at skulle vælges nogle andre, for det nytter jo ikke noget at have sådan nogle siddende, der er motivationsløse, siger borgmesteren, der mildest talt er utilfreds med, at hans kommune "kun" ser ud til at vinde 15.6 millioner kroner på udspillet.

- Det her med velfærd først, det er italesat på en måde, at nu skal nærheden tilbage i velfærden, og når jeg nu kommer til at stå i den situation, at jeg skal ud igen og spare rigtig mange penge, så kan jeg simpelthen ikke finde motivation for at forklare, hvorfor jeg gør det, siger han til Avisen Danmark.

- Hvad skal jeg sige? Hvad satan skal jeg sige? Jeg kan jo godt sige, at det er fordi, jeg ikke har pengene til det, men så vil folk sige: Du kan da høre dine politikere på borgen, de siger noget andet, så du kan da bare lade være. Folk vil ikke acceptere, når jeg siger, at jeg ikke har pengene til det, siger den nordjyske borgmester.

Annonce

Modløs

Han er især utilfreds med, at regeringen ifølge ham har opbygget forventninger, som borgmestrene ikke kan indfri i kommunerne.

- Jeg begynder jo at være ramt af modløshed, fordi der bliver talt nogle forventninger op på Christiansborg, der gør, at mine borgere ikke vil høre på mine argumenter.

Men er I om ikke andet motiveret for selv nu at gøre noget? Selv at arbejde jer ud af problemerne?

- Vi har investeret rigtig mange penge i at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde, så vi har sådan set gjort alt det, man skulle, men alligevel bliver vi snydt bagefter. Hvis vi nu havde ladet stå til, så kunne det jo være, at vi havde fået flere penge, siger Arne Boelt.

Gider ikke mere

Arne Boelt har været en af de mest markante kritikere af udligningssystemet. Det er blandt andet ham, der har samlet i alt 19 borgmestre, som ville sagsøge staten for fejl i udligningssystemet. Han tror ikke, at han kan forklare borgerne, at kommunen modtager mindre fra reformen, end han forventede, og at der ifølge ham nu er nødt til at blive skåret på velfærden i kommunen.

Så du er bange for at miste din post?

- Nej, for jeg stopper, så det er jeg jo ikke.

- Du stopper?

- Ja, det gør jeg da, jeg gider sgu da ikke det her længere. Så de skal nok få fred for mig, men at man kan stå på mål for sådan noget her, det fatter jeg simpelthen ikke. Når jeg står ude i forsamlingshuset, hvad tror du så, borgerne siger til mig? De siger, vi gider fandeme ikke høre på dine tal og din økonomi, det gør de ikke. De gider ikke høre på det.

- Jeg kan jo godt prøve at sige til borgerne, at vi bygger et helt nyt plejecenter, og der kommer flere sygeplejersker, og vi tror på, at vi hæve kvaliteten, men det er ikke det, det handler om i Tornby, det handler om, at de mister deres lokale plejecenter, og Astrid Krag har lovet dem, at de kan beholde det.

- Du vil have flere penge, men hvad med de borgmestre, der skal aflevere? Kan du forstå, at de mister motivation, hvis du skal have deres penge?

- Når man skal aflevere så mange penge og Fanden og hans pumpestok, kan jeg da sagtens se, at man i sin lille bitte andedam tænker: "Prøv og tænk, hvad jeg kunne få bygget op, jeg kunne jo bygge paladser, jeg kunne bygge en mur ligesom Trump rundt om min kommune". Men det er bare ikke den samfundsmodel, jeg tror på.

Overraskende

Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiets finansordfører, afviser, at regeringen har lovet mere, end den har leveret på udligningsområdet. Derudover tvivler han på, at Arne Boelt gør alvor af sin melding om, at udligningsudspillet kan få borgmesteren til at stoppe i politik.

- Nu er Arne Boelt kendt for måske engang imellem at sige tingene lidt bombastisk. Om han gør sig tanker om sin politiske fremtid, det er en lokal afgørelse. Han modtager 15,6 millioner kroner, han får som direkte konsekvens af vores udspil, så derfor synes jeg måske også, at det er overraskende, at han ligefrem vil stoppe i politik på grund af den her reform, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce