Annonce
Sport

Ramt af alvorlig sygdom: Lind skal lære at gå som 34-årig

Christian Lind Thomsen, her i kamp for Langhøj i 1. division, gik på få dage fra at være toptrænet atlet til ikke at kunne gå på toilet uden hjælp. Arkivfoto: Morten Stricker
Badmintonspilleren Christian Lind har fra den ene dag til den anden gået fra at være en toptrimmet atlet, til at sidde lænket til en kørestol.

Glostrup: I tirsdag skulle Christian Lind Thomsen have været med for Hvidovre i sæsondebuten i 1. division. I stedet lå han i en sygeseng på Rigshospitalet i Glostrup.

Den 34-årige holstebroer blev onsdag den 4. september hasteindlagt med nedsatte kræfter i stort set hele kroppen og sovende fødder. Lind var blevet ramt af den sjældne sygdom Guillain-Barrés syndrom, der rammer mellem 50 og 100 danskere om året.

En sygdom, der rammer ud af det blå, og hvor kroppens immunforsvar angriber nerverne. På få dage var Christian Lind gået fra at være en rask og veltrænet atlet til en mand, der ikke selv kunne gå eller blot bevæge kroppen.

- Jeg kunne jo ikke gå fra den ene dag til den anden, så jeg var da bange for, jeg skulle sidde i en kørestol resten af mit liv. Men lægerne var gode til at sige, jeg nok skulle blive god igen, selvom de ikke kunne garantere, jeg ville slippe uden mén. Så jeg valgte at fokusere på det gode og tænke positivt, fortæller Christian Lind i et interview med TV2 Sporten.

Annonce

Efter to uger på hospitalet regner lægerne med, at sygdommen har toppet, og dermed er 34-årige Christian Lind nu i gang med, hvad der bliver en lang genoptræning.

Han håber, at han ikke har spillet sin sidste badmintonkamp i karrieren, men det tænker han ikke rigtigt over. For ham handler det i første omgang om at blive så rask, at han kan flytte hjem til sin kæreste Malene og deres fem måneder gamle søn i deres lejlighed på fjerde sal.

- Jeg har sagt til fysioterapeuterne, at et af mine første mål er, at jeg gerne vil lære trappetræning. Jeg har ét stort mål lige nu, for hvis jeg kan komme hjem og bo sammen med dem, som er det, jeg har i tankerne, så er jeg lykkelig. Alt ud over det vil være en bonus, siger Christian Lind.

Christian Lind er ikke i stand til at gå selv, men onsdag i denne uge stod han for første gang op selv på benene ved hjælp af et seleværktøj. 85 procent af dem, der rammes af Guillain-Barrés syndrom, bliver helt raske efter 6-12 måneder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Damer

TTH henter bagspiller i Nykøbing

Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce