Annonce
Vinderup

Ragnarok i lille ådal: Dæmning er brudt sammen

Det er en høj dæmning over Thorsdal Bæk, som mandag blev revet over af vandmasserne. Christina Kjelsmark ejer jord på begge sider, og hun ved ikke, hvordan hun nu skal komme over til sine marker. Privatfoto: Christina Kjelsmark
- Jeg kan ikke længere komme ud i mine marker, siger Christina Kjelsmark, efter dæmning over Thorsdal Bæk er brudt sammen.

Vinderup: Christina Kjelsmark fik lidt af et chok, da hun tirsdag formiddag var ude at ride på en af sine heste.

- Det er helt vildt. En stor dæmning over et vandløb er brudt sammen på grund af de store mængder regn, siger Christina Kjelsmark.

Hun har ejendommen Sønderbygård, og hun har jord på begge sider af Thorsdal Bæk, som ligger i en temmelig dyb dal, inden den løber ud i Hellegård Å.

Hun vurderer dæmningen til at være op mod ti meter høj - og det er altså en privat dæmning, som hører til ejendommen.

- Det er mit problem, hvordan jeg nu skal komme over til de 30 hektar på den anden side. Det er marker, som vi dyrker og noget af vores bedste jord, siger hun.

Hun ser den store mængder regn som en del af klimaforandringerne.

- Der sker noget, som vi ikke kan gøre noget ved!

- Men hvor skal jeg råbe op? Det er min dæmning, så der er ingen, som vil betale for at få den bygget op igen, siger Christina Kjelsmark.

Det er altså ikke en vejdæmning, som kun er brugt af rideheste og folk på gåben.

- Vi kører også over dæmningen med traktor og mejetærsker. Jeg har aldrig tænkt på, at den ikke kunne holde, siger hun.

Ifølge hendes oplysninger er dæmningen bygget før anden verdenskrig, og den er bygget med håndkraft. Og den ser ud til at være bygget af jord men også murbrokker. I bunden har der været et betonrør med en diameter på cirka én meter, som vandet normalt strømmer igennem.

- Nu ligger der jord, rør og beton spredt hen gennem ådalen. Det ser ud som om, der er faldet en bombe, siger hun.

Hun er overbevist om, at det er sket i løbet af mandagen, hvor det regnede kraftigt hele morgenen og formiddagen.

- Men man kan ikke se, at vandet har hobet sig op, før diget er brudt sammen. Men neden for dæmningen har det ramt træerne på skrænten, konstaterer hun.

Annonce
Sand og murbrokker ligger spredt hen i ådalen, efter en dæmning mandag brøds sammen over Thorsdal Bæk, som ligger i en dyb ådal. Christina Kjelsmark ejer jord på begge sider - og demed også dæmningen. Hun frygter nu en stor regning, men også om hun får lov at genopføre dæmningen. Privatfoto: Christina Kjelsmark

"Det er noget pis"

Hun anslår, at det er 30-40 meter af dæmningen, som nu er væk.

Der kan være et andet problem med, at dæmningen ligger i en ådal med fredet natur.

- Jeg ved jo slet ikke, om jeg kan få tilladelse til at bygge den op igen. Jeg må hellere ringe til kommunen.

- Men jeg har heller ikke en anden vej over til mine marker. Ellers skal jeg en stor omvej og køre over naboens mark, siger hun.

Jo mere hun tænker over situationen, jo mere bekymret bliver hun.

- Det er noget pis. Det er lidt håbløst at tænke over, hvordan jeg får dæmningen op at stå, siger hun.

Gården har været i familiens eje siden 1997, hvor hendes far købte den. Hun har ejet den siden 2007, og hun er både kunstner og har kunstskole på ejendommen ud over cirka 30 rideheste.

Hun kan dog heller ikke lade være med at se på hullet lidt med kunstnerøjne.

- Det er også et lidt flot hul i dæmningen. Det er helt vildt, hvad der pludselig kan ske, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];