Annonce
Holstebro

Radikale vil sende 4,1 millioner retur til de nordvestjyske gymnasier

- Det handler ikke bare om at tage en uddannelse. Det handler lige som meget om at lære at lære. Derfor er det vigtigt at give de unge gymnasieelever feedback. De skal have at vide, hvorfor de får syv eller hvorfor de får 12, siger radikale Andreas Steenberg. Arkiv/genrefoto: Johan Gadegaard
De Radikales finanslovsudspil afsætter 220 millioner kroner til gymnasierne. Det er nødvendigt, hvis eleverne skal sikres en ordentlig feedback fra lærerne, mener Andreas Steenberg, der også ser et behov for mindre krig mellem rektorerne.
Annonce

Holstebro: 1.492.111 kroner til Uddannelsescenter Holstebro.

846.468 kroner til Struer Statsgymnasium.

564.997 til Lemvig Gymnasium.

1.209.133 til Holstebro Gymnasium og HF.

Så mange penge skal retur til gymnasierne i Nordvestjylland, hvis det står til Det Radikale Venstre. Partiet afsætter 220 millioner kroner til gymnasierne i sit finanslovsudspil 2021, hvilket svarer til besparelserne i 2019 som følge af det årlige omprioriteringsbidrag på to procent.

- Det er noget, vi står meget fast på i forhandlingerne. Vi synes, det var meget forkert, at den tidligere regering skar i ungdoms- og videregående uddannelser. Uddannelse er det, vores land lever af. Vi har ikke mange råstoffer, siger Andreas Steenberg, der er valgt på De Radikales ene mandat i Vestjyllands Storkreds.

Er uddannelserne da blevet dårligere efter indførslen af omprioriteringsbidraget?

- Der er ikke et klart måltal for, om de er blevet bedre eller dårligere, men man kan ikke bare løbe to procent stærkere hvert år. Det kan man måske godt hver femte eller 10. år, men ikke fem år i træk, så knækker filmen på et tidspunkt, og uddannelserne bliver dårligere, siger Andreas Steenberg.

Når han taler med elever og undervisere på gymnasier i Holstebro, Struer og Lemvig, så er det, han hører, at lærerne skal have mange flere timer og flere hold, men er ansat den samme tid.

- Så kan de godt lave standardiseret undervisning, rette opgaver og give karakterer, men de får et problem med at få tid til at give feedback til eleverne, og det går også ud over undervisningen og muligheden for at lave nye forløb, siger Andreas Steenberg, der selv har en fortid som gymnasielærer.

Det andet problem er, at flerårige effektiviseringer rammer relativt hårdere på de små gymnasier, især hvis der samtidig er elevtilbagegang.

- Der kan være uddannelser, der ender med at lukke - det tror jeg ikke sker i Struer og Lemvig - men de kan få store problemer med at have et fagligt miljø. I Holstebro kan de bedre putte to elever mere ind i en klasse og optimere på driften, mener Steenberg.

Annonce

Krig mellem rektorer

Flere penge vil også kunne dæmpe gymnasiernes indbyrdes kamp om den samme elevmasse, mener Andreas Steenberg:

- Hvis man i en sparerunde står og mangler fem elever for at undgå at fyre en kollega, så bliver man mere aggressiv i sin markedsføring, siger Andreas Steenberg.

Han ser også et behov for at stramme reglerne for elevfordeling - især i Aarhus og København, hvor gymnasierne ligger i vild krig med hinanden - men også i Nordvestjylland, selvom gymnasierne ligger langt fra hinanden. Og hvor der er få områder, hvor man kan diskutere, hvilket gymnasium de unge naturligt hører til.

- De fleste i Holstebro by vil vælge det gymnasium, der ligger i byen. Men det vil være fornuftigt at have et eller andet organ, så en Holstebro-uddannelse ikke fører en kæmpe annoncekampagne i Struer for at få eleverne dér til at tage toget til Holstebro. Det vil være fornuftigt, at gymnasierne - og gymnasie- og erhvervsskoler - samarbejder i stedet for bekæmpe hinanden og skabe dårlig stemning, siger Andreas Steenberg.

Men de unge, vi har talt med, synes, det er en rigtig dårlig idé at begrænse deres frie gymnasievalg?

- Jeg har sagt til mit parti, at man skal sørge for at lave noget i de støre byer, men lade være med at lave det alt for rigidt i resten af landet. Hvis der er seks unge i Humlum, der gerne vil til Struer Statsgymnasium, men én, der gerne vil til Holstebro, måske fordi han drømmer helt vildt om en bestemt uddannelse, har en megagod kammerat dér, eller fordi forældrene arbejder i Holstebro, og eleven kan køre med ind om morgenen, så skal man kunne sætte sig ned og lave en aftale om det. Men omvendt skal vi heller ikke have et system, hvor en Holstebro-uddannelse kaster en masse penge i Humlum for at lokke unge til, siger Andreas Steenberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Interview: 'Jorden kalder' tænkte Jens Rohde, mens han sad og følte sig helt på månen

Annonce