Annonce
Struer

Rabat på billetterne frem til nytår

Arrangørerne af Venø Festivalen fik så stor succes med den første udgave af festivalen i 2019, at der helt sikkert vil være mange, som vil gøre det til en tradition at reservere en weekend hver sommer samværet på Venø Camping. Arkivfoto: Jan Brix
Nu kan du sikre dig billetter til anden udgave af Venø Festivalen i 2020. Billetsalget åbner søndag morgen klokken otte

Venø: Så er der allerede nu mulighed for at sikre sig billetter til Venø Festival nummer to i 2020, og efter en stor succes med den første udgave her i 2019 bliver det nu med udvidet program og en dag ekstra til at nyde det gode selskab, musikken, maden og omgivelserne på Venø Camping, hvor festivalen har sin base.

I år åbnede festivalen således med adgang til pladsen om fredagen, og selve festivalprogrammet blev indledt med de første musikere på scenen om lørdagen.

I 2020 bliver der åbnet for adgang om torsdagen og arrangeret en lille forfest torsdag aften, inden festivalen for alvor kører op i gear om fredagen.

Og som det var tilfældet i år, vil der heller ikke i 2020 blive behov for at hente pungen op af lommen under selve festivalen.

Torsdag kan man købe drikkevarer i baren og mad fra grillen - eller selv tage noget med, hvis det er det, man ønsker.

Men fra fredag formiddag klokken ti og indtil festivalen slutter om søndagen, er alt inkluderet i prisen på 1300 kroner per voksen og 550 kroner per barn.

Billetter kan købes fra søndag morgen klokken otte og frem til 31. december for henholdsvis 1200 og 500 kroner, hvis man allerede nu er fuldstændig sikker på, at weekenden fra fredag den 17. juli til søndag den 19. juli 2020 skal reserveres til endnu en god festival på Venø - og nye gæster er selvfølgelig også meget velkomne til at indløse billet.

Ud over de almindelige billetter er der også mulighed for at komme med til Venø Festivalen til halv pris, hvis man vil påtage sig et par vagter eller tre i løbet af weekenden. Frivillig-billetter koster 650 kroner og bliver også sat til salg søndag morgen klokken otte.

Uanset hvilke billetter man så vælger at købe er det med adgang til festivalen, overnatning i telt, seks måltider, fri bar (øl, saft, kaffe), mellemmåltider til børnene og så masser af aktiviteter for børn og musik og andet på scenen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Løkke tilbage i Thyborøn i høj sol

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Hvis det kunne svare sig at køre på el, gjorde vi det allesammen

Jeg overvejer at købe en elbil. Eller rettere - jeg overvejer på et lidt useriøst plan, om jeg har grund til at overveje det på et lidt mere et seriøst plan. Den slags beslutninger tager tid. Tanken skal have lov at modnes i mit nordvestjyske sind, og selv om jeg efterhånden er klar til elbilen, er den måske ikke helt klar til mig. Sådan rent økonomisk. Min første bil var en Ford. En pilrådden Escort fra 1986. Det var den model, som blev produceret i Brasilien og som havde en 1,3 liters motor, der var lige så tørstig, som bilen var upålidelig. Jeg havde den i et års tid, inden jeg blev magelig og opgraderede den til noget mere driftsikkert. I løbet af det år bidrog jeg i helt ustyrlig grad til det, vi i dag kender som klimaforandringer. Det vil jeg godt beklage. Men vi var ikke klogere dengang - jeg var i hvert fald ikke. Det var min første bil, og følelsen af frihed var enorm der bag rettet, så den kørte nærmest i døgndrift. Modellen var ikke bare en benzinsluger. Den var også en af de sidste, som krævede fuldfed 98 oktan benzin - med bly, naturligvis. Og hvis udstødningen under det larmende, himmelblå vidunder nogensinde havde rummet et filter, så var det for længst udtjent, da jeg overtog ejerskabet. En familie i Lemvig havde bragt den tæt på bilkirkegården, og jeg sørgede for at sende den i graven med manér. Det passer selvfølgelig ikke helt, når jeg skriver, at vi ikke var klogere dengang. Det var i 90'erne, og selvfølgelig vidste vi alle, at bilernes udstødning ikke gjorde noget godt for miljøet. Klimaet fyldte bare ikke så meget i den offentlige debat og endnu mindre i hovedet på en ung mand bag rettet i sin første bil. Da jeg skiftede Forden ud, var jeg dog meget fokuseret på at købe en model med et mere diskret brændstofforbrug. Jeg kan desværre ikke prale af, at det var af ideologiske hensyn. Det handlede udelukkede om prisen. Den gamle Ford klarede omkring otte kilometer på en liter blyholdig benzin. Den nye tog blyfri og kørte en halv gang længere på en liter. Fremskridt. Siden har jeg haft en del forskellige biler, og hvert skifte har gjort det en smule mindre belastende for miljøet, at jeg tillader mig privatbilens luksus. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg får hovedpine af at tænke på, hvad det kræver at regne det samlede "klimaaftryk" for en bil ud. Produktion, fragt og brændstof er slemt nok. Men tænk bare på den øgede velstand hos medarbejdere i fjerne lande, der har arbejdet med at producere bilen. Og deres øgede forbrug. Nej - det bliver for komplekst. Jeg holder mig til brændstoffet og polerer en smule på min falmende glorie. Min nuværende bil har alle tænkelige filtre og kører dejligt langt på literen. Det var faktisk årsagen til købet. Jeg er måske nok blevet små 25 år ældre, men når jeg skal være helt ærlig, så er det stadig den nederste linje i økonomien, der er afgørende for mit valg af køretøj. Vi skrev i denne uge om, at Holstebro Kommune ligger næstsidst bland landets kommuner, når man ser på, hvor stor en andel af bilerne, der er regulære elbiler. Det er der rigtig mange, rigtig gode grunde til. Elbilens begrænsede rækkevidde er ofte et argument for ikke at skifte. Jeg bruger selv samme argument. Men jeg ved også, at det ikke er helt sandt. Jeg er helt overbevist om, at jeg ville have skiftet min dieselbil ud med en elbil, hvis det var en økonomisk fordel for mig. Og jeg er næppe alene. Den samlede økonomi er afgørende for mange, når de køber bil, og lige så snart elbilen vinder i udregningen, så skal I bare se, hvordan vi alle - også i Nordvestjylland - er klar til at skifte forbrændingsmotoren ud. Mens vi venter på, at det også kan svare sig for pengepungen at køre på el, fortsætter jeg med at skamme mig en smule over mit bidrag til planetens opvarmning. Men kun lidt. For jeg har en stor tro på, at den teknologiske udvikling nok skal redde os alle sammen. Det er en mere behagelig tanke end det modsatte. Og udviklingen har da trods alt gjort det af med den blå røg fra min gamle Escort.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];