x
Annonce
Udland

Putins provestlige holdninger har gradvist ændret sig

Sputnik/Reuters
Torsdag er det 20 år siden, at Vladimir Putin første gang blev valgt som præsident i Rusland.

Det er torsdag 20 år siden, at Vladimir Putin første gang blev valgt til præsident i Rusland, og siden har han styrket sit greb om magten i det vidtstrakte land.

Det lå ellers ikke i kortene, at Putin skulle få så lang en periode som leder af Rusland.

Da han i august 1999 blev udnævnt til premierminister, var han stort set et ukendt navn blandt vælgerne, skriver den britiske avis The Independent.

- Men i stedet, 20 år senere, er Putin her stadig. I løbet af disse to årtier har den unge og farveløse KGB-bureaukrat fra Sankt Petersborg sat sit aftryk på næsten alle områder i det russiske samfund, skriver avisen.

Putin havde før sit indtog i politik gjort karriere i KGB, som var Sovjetunionens statssikkerhedstjeneste.

Hans vej til præsidentposten blev banet af Boris Jeltsin, som var Ruslands præsident i slutningen af 1990'erne.

Nytårsaftensdag 1999 meddelte den på det tidspunkt upopulære og alkoholiserede Jeltsin, at han ville trække sig.

I stedet udråbte han premierminister Putin som "fungerende præsident" frem til et lynvalg i marts 2000, som Putin vandt.

I de første år ved magten så Putin op til vestlige ledere, skriver Al Jazeera.

Han tilbød på eget initiativ at bidrage til USA's militære offensiv i Afghanistan, og i 2000 fortalte han USA's daværende præsident, Bill Clinton, at Rusland burde være medlem af forsvarsalliancen Nato.

Men vestlige statsledere betragtede ifølge Al Jazeera aldrig Putin som ligeværdig, og det forandrede ham gradvist.

The Independent fremhæver også, at Putin i sin regeringstid har bevæget sig gennem mindst to idélogiske faser. Den første med provestlige holdninger og reformer rettet mod at skabe en fri markedsøkonomi varede til omkring 2007.

Senere tog idéer om "suverænitet" over, og Rusland begyndte at lægge afstand til den vestlige verden. Mest kontroversielt i 2014, da Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim trods protester fra verdenssamfundet.

- Folk tror, at hvis du kun har én præsident, så har du kun en politik. Sådan er det ikke. Putins første periode som præsident har intet til fælles med den nuværende, siger Gleb Pavloskij, en politisk konsulent, som arbejdede i Kreml i de første 12 år af Putins styre, til The Independent.

I Rusland deler Putin vandene. Enten er folk svorne tilhængere eller også foragter de ham.

- Han er Rusland bedste leder i flere århundreder, har chefen for det statsstøttede medie RT således sagt ifølge Al Jazeera.

Den 21-årige Jegor Zhukov, der blogger kritisk om russisk politik, har det modsatte syn.

- Styret tøver aldrig med at ødelægge livet for de mennesker, som oprigtigt forsøger at gavne fædrelandet, sagde han i december ved en domstol i Moskva, som havde idømt ham tre års fængsel for at have deltaget i en protest mod Putin.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce