Læserbrev

Psykiatri. Behovet vokser - men færre senge

Foto: Morten Melhede

Debat: På bare 10 år er antallet af patienter i børne- og ungepsykiatrien steget med hele 62 %. Det er 13.000 flere børn, som har ondt i livet, og som vi skylder at hjælpe lynhurtigt og stærkt fagligt. Det ser også slemt ud på voksenområdet, hvor der er sket en stigning på 29%. Langt flere danskere har altså ondt i livet og har det svært.

Samtidig er presset på psykiatrien steget voldsomt, personalet oplever at måtte udskrive patienter, fordi en anden har brug for pladsen. For mens antallet af patienter bare vokser og vokser, så er der blevet færre sengepladser i psykiatrien. Det tydeliggøres i en undersøgelse som Danske Sygeplejeråd har foretaget, som konkluderer at næsten 80% af sygeplejerskerne i psykiatrien, har oplevet at psykisk syge er blevet udskrevet før det var fagligt forsvarligt.

Det mener vi er helt uacceptabelt. Sundhed skal være for alle, og psykisk sygdom skal ligestilles med fysisk sygdom. Psykiatrien skal man andre ord på niveau med resten af sundhedsvæsenet. Ingen patienter må udskrives for tidligt, fordi der mangler senge, det skal først ske når patienten er rask nok til at blive udskrevet.

Og så er det altafgørende med en tidlig indsats og bedre forebyggelse, i mange kommuner er det en forudsætning for hjælp, at barnet først er blevet udredt i børne- og ungepsykiatrien.

Det skal ikke være sådan at børn og unge er nødt til at få en diagnose, før de kan få hjælp. Vi skal sætte ind langt tidligere, så forebygger vi at mistrivsel blandt børn og unge udvikler sig til en psykisk sygdom.

0/0
Annonce
Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Læserbrev

Valg. Kære forældre – Husk børnene, når I sætter krydset

Læserbrev

Miljø. EU skal i den grønne førertrøje den 26. maj

Annonce