Annonce
Alarm 112

Professor: Svindel i Forsvaret kan være endnu mere omfattende

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

To ansatte i Forsvarets Ejendomsstyrelse er anholdt for svindel. Det minder om Britta-sagen, mener professor.

Det tyder på, at sagen om muligt svig i Forsvarets Ejendomsstyrelse er "forholdsvis alvorlig", selv om det endnu ikke vides, hvor meget der potentielt er blevet svindlet for.

Det vurderer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

- Man har kun taget nogle stikprøver i et enkelt år, og det kan jo gå mange år tilbage. Og så kan det vise sig, at det er meget mere omfattende, end vi tror, siger han.

To ansatte i Forsvarets Ejendomsstyrelse er politianmeldt, efter Rigsrevisionen i en undersøgelse har afsløret, hvordan medarbejdere i årevis har kunnet bestille varer og tjenesteydelser uden andres indblanding.

Det skriver Altinget og Politiken.

De to ansatte er ifølge Ritzaus oplysninger blevet anholdt. De er mistænkt for at have benyttet hullerne i systemet.

Undersøgelsen fra Rigsrevisionen har afsløret, at medarbejdere kunne gennemføre fiktive indkøb på vegne af Forsvarets Ejendomsstyrelse.

Styrelsen er med et budget på knap to milliarder kroner ansvarlig for alle Forsvarets bygge- og anlægsprojekter samt driften af alle Forsvarets bygninger.

Ifølge Per Nikolaj Bukh er det svært at gardere sig mod svindel, fordi der næsten "altid er mulighed for at omgå reglerne".

- Man kan ikke undlade af få fokus på Britta Nielsen-sagen, som jo også er kendetegnet ved, at en enkeltperson begår svig og forsøger at berige sig selv, siger han.

Efter sagen om Britta Nielsens svindel i Socialstyrelsen satte Forsvarsministeriet ifølge DR Nyheder gang i en intern undersøgelse.

Den konkluderede, at kontrolsystemerne i ministeriets afdelinger ville sikre, at "en tilsvarende svindelsag vil blive opdaget".

Ifølge Per Nikolaj Bukh kan det godt have været den rette konklusion, da sagen i Forsvarets Ejendomsstyrelse er "en anden type svindel, der ikke har været undersøgt på samme måde".

Trods Britta-sagen, sagen om svindel med udbytteskat og nu sagen i Forsvarets Ejendomsstyrelse opfordrer professoren til at slå koldt vand i blodet.

- Jeg tror ikke, at vi som borgere skal gå i panik og tro, at det sejler i den offentlige sektor. Det gør det altså ikke. Der er generelt rigtig godt styr på det.

- Men det udelukker ikke, at der er enkeltpersoner, som skruppelløst forsøger at berige sig selv, siger han.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på DR''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Herrer

Skjern snupper bagspiller i TTH

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce