Annonce
Udland

Professor: Interessant at kun europæere får litteraturpris

Tt News Agency/Reuters
Nu da der skulle uddeles to litteraturpriser, er det ifølge professor interessant, at begge går til europæere.

Modtagerne af Nobelprisen i litteratur er fundet for 2018 og 2019, og i den sammenhæng er det især interessant, at begge modtagere er fra Europa.

Sådan lyder det fra Mads Rosendahl Thomsen, der er litteraturprofessor ved Aarhus Universitet.

- Jeg synes, det er særligt interessant, at det er to europæiske forfattere. Det er også to meget forskellige forfattere, siger han.

2018-prisen er givet til den 57-årige polak Olga Tokarczuk, og 2019-prisen er tildelt den 76-årige østriger Peter Handke.

- Jeg havde nok forventet, at nu hvor man havde to priser, at der så både ville have været en europæisk forfatter og en ikke-europæisk forfatter. Så det er meget interessant, siger Mads Rosendahl Thomsen.

At der er blevet uddelt to litteraturpriser, er helt usædvanligt. Årsagen er, at litteraturprisen ikke blev uddelt sidste år som følge af en omfattende skandale i Det Svenska Akademien, som står for at give prisen.

I forhold til de to prismodtagere bliver Olga Tokarczuk beskrevet som en af de mest kritikerroste og kommercielt succesrige forfattere i sin generation.

Mere broget er omtalen af Peter Handke, der beskrives som dramatiker og avantgardeforfatter.

Kulturredaktøren hos den svenske avis Dagens Nyheter, Björn Wiman, siger, at Olga Tokarczuk har et "upåklageligt omdømme".

Omvendt mener han, at Peter Handke har det, man kunne beskrive som "tåbelige politiske synspunkter".

- Man kunne kalde dem Dr. Jekyll og Mr. Hyde, siger Björn Wiman til det svenske nyhedsbureau TT.

Peter Handke har blandt andet vakt opsigt ved at deltage i den serbiske præsident Slobodan Milosevics begravelse.

Og i 1990'erne udtrykte han sympati for serberne under krigene i kølvandet på Jugoslaviens opløsning.

Trods kontroverserne mener Björn Wiman, at Peter Handke har været en af de største forfattere i efterkrigstiden.

Han mener også, at Det Svenska Akademien har villet sende et klart signal ved at give prisen til Peter Handke.

- De ønsker at vise, at de ikke har til hensigt at stå i noget politisk korrekt felt.

- De vil fortsætte med at belønne forfatterskab, som man vurderer til at være æstetisk markant, selv om de ved, at det vil vække kontrovers på forskellige måder, siger Björn Wiman til TT.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce