Erhverv

Professor i kunstig intelligens: Hypen er berettiget

- Jeg mener hypen omkring machine learning er berettiget. Man kan ikke bruge det til alt, men der er steder, hvor det er yderst anvendeligt, og vi bevæger os ind på flere og flere domæner, siger professor Peter Schneider-Kamp fra Syddansk Universitet. Pressefoto

Kunstig intelligens er måske det mest hypede fænomen i erhvervslivet lige nu. Alle vil digitalisere, og alle vil lege med kunstig intelligens. Men er vi egentlig langt nok med teknologien, så vi kan lave meningsfyldte produkter, som vi kan tjene pen

DANMARK: Hypede teknologier går igennem fem hype-stadier.

Første stadie starter, når en ny teknologi bryder igennem, og det går op for folk, at man nu har helt nye muligheder, som man ikke havde før. I takt med at flere og flere folk får øje på teknologien, bliver forventningerne og spekulationerne skruet i vejret.

Pludselig når vi andet stadie, som er toppen af hypekurven. Her er folks forventninger skruet op til et urealistisk niveau.

Derfor begynder folk også at beskæftige sig med den nye teknologi, fordi det er ”hot”. Men hurtigt finder folk ud af, at også denne nye teknologi har begrænsninger, og så falder hypekurven helt ned i ”desillusionens dal”, som er tredje stadie.

Fjerde stadie er en lang periode med forsøg, hvor folk finder ud af de mest praktiske anvendelsesmuligheder, og femte stadie er det naturlige niveau, hvor teknologiens styrker og svagheder er alment kendt.

Alle hypede teknologier gennemgår disse stadier. Det så vi med blockchain, IOT og Virtual Reality. Og vi ser det også med kunstig intelligens.

Toppen af hypen

Men der er det specielle ved kunstig intelligens, at teknologien ikke rigtig kommer ned fra toppen af hypekurven. Det er et hot emne i dag, og det har det været i tre-fire år.

Og der er flere gode grunde til den vedvarende hype, siger professor Peter Schneider-Kamp, der forsker i kunstig intelligens ved Syddansk Universitet:

- Især den type kunstig intelligens, der hedder maskinlæring er hypet og har været det længe. Men med god grund, for man kan faktisk finde mange praktiske anvendelser i erhvervslivet. Maskinlæring løser bestemte datadrevne nicheproblemer, som vi ikke før har kunnet løse ret godt, siger professoren.

Det unikke ved maskinlæring er også, at den er så synlig for almindelige mennesker, som den er. Alle de store it-virksomheder, som de fleste mennesker er i berøring med, nemlig Facebook, Amazon, Google og Netflix bruger kunstig intelligens til at forbedre deres produkter, og det fastholder fokus på teknologien.

- Der er efterhånden en god håndfuld af maskinlæringsteknologier, som er en hyldevare. Altså problemer, som er mere eller mindre løst, og som konsulenter nu kan hjælpe virksomheder med.

Mønsterfanger i agoritmen

- Det er for eksempel systemer, som kan foreslå indhold til brugere. Det er Netflix ret gode til, men også Amazon, der tjener mange penge på at foreslå alternative produkter til sine kunder ud fra, hvad de har søgt på. Men også helt normale danske webshops bruger systemer, der kan han maskinlæring i sig.

- Der er i dag også chatbots, der bygger på maskinlæring. De er gode til at svare på spørgsmål, som bliver stillet igen og igen. Det kunne være en kundeservice-robot, som svarer kunderne på generelle spørgsmål.

- Maskinlæringen bag chatbotten er blevet god til at svare på spørgsmål, fordi den har øvet sig på hundredetusindevis af gamle kundechats med rigtige svar. Vi mennesker har det med at spørge om det samme, og de mønstre kan man fange i en algoritme. Men hvis du begynder at spørge om noget helt andet, end den er vant til, så fatter den ikke noget som helst, siger Peter Schneider-Kamp.

- Når det her er sagt, så skal man også forstå, at maskinlæring kun løser meget specifikke nicheproblemer. Og den gør det kun, hvis der er adgang til virkelig meget og meget gode data. Der er endnu ingen generel kunstig intelligens, som bare løser problemerne af sig selv.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Erhverv

Åbner kontor i Struer: Dorte vil hjælpe små og mellemstore virksomheder

Erhverv

Købmanden holdt rejsegilde: Sammen er de stærke i Asp

Erhverv For abonnenter

4 gode tips, hvis man ønsker at tabe sig

Erhverv For abonnenter

Godt for svinebønder - skidt for forbrugerne: Syge grise i Kina udløser eksplosive prishop

Prisen på svinefars til frikadeller og nakkekoteletter til grillen har taget et ordentligt spring opad i de seneste uger, og forklaringen skal findes i Kina. Sådan lyder det samstemmende fra de to største dagligvarekæder Coop og Salling Group. Hos Coop melder informationsdirektør Jens Juul Nielsen om prisstigninger på svinekød på 10 procent. I Salling Group, der står bag Bilka, Føtex og Netto, melder pressechef Kasper Reggelsen ligeledes om højere priser på produkter, der indeholder svinekød. Kina, som er verdens største producent og forbruger af svinekød, er lammet af den alvorlige afrikanske svinepest, der vurderes at have ramt næsten en tredjedel af den kinesiske produktion. - Det er på en trist baggrund, men det er en stor fordel for de danske svineproducenter, der har set en meget kraftig stigning i noteringen på svinekød, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges, landbrugets videnshus i Aarhus. Efter katastrofalt lave priser i 2018, der kastede mange svineproducenter ud i konkurs, er prisen steget voldsomt siden nytår. Ved indgangen til 2019 fik en landmand 8,30 kroner pr. kilo gris, der blev leveret til slagterikoncernen Danish Crown. I denne uge lå prisen på 10,80 kroner, og mandag stiger den yderligere til 11,10 kroner pr. kilo. Det er en stigning på 34 procent siden nytår. - Vi skal tilbage til 2001 for at se en tilsvarende kraftig stigning, så det er helt ekstraordinært. Vi forventer også, at priserne vil forblive på et højt niveau og måske endda stige yderligere, inden man får styr på det i Kina, siger Klaus Kaiser.

Erhverv

Torvehallen er solgt - nu skal bygningen gøres klar til nyt liv

Erhverv

Lokal bank leverer historisk kvartalsregnskab

Annonce