Annonce
Mærkedage

Prodi har stadig øje på Bruxelles

Romano Prodi, der fylder 80 den 9. august, ventes at fejre sin runde dag i hjembyen Bologna. (Arkivfoto) Sebastien Bozon/Ritzau Scanpix
Det er 15 år siden, at Romano Prodi stoppede som kommissionsformand i EU. Men han følger stadig med i både brexit og nyudnævnelser. Den 9. august fylder han 80.

80 år: Topposterne i EU har længe været noget, der synes forbeholdt mænd. Også da Romano Prodi var formand for EU-Kommissionen fra 1999 til 2004.

Men sådan skal det ikke være, mener også Prodi fra Italien.

I maj var han en af de 70 tidligere europæiske toppolitikere, erhvervsfolk og intellektuelle, der skrev under på en opfordring til, at stats- og regeringscheferne får nogle kvinder med i EU-ledelsen.

Blandt andre skrev tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og EU-kommissær Margrethe Vestager også under.

Vestager lagde selv billet ind på posten som kommissionsformand, men den gik til en anden kvinde, nemlig tyske Ursula von der Leyen.

Men Vestager bliver vicekommissionsformand.

Så Prodi kan måske glæde sig på sine gamle dage. Han fylder 80 den 9. august, og selv om der er gået nogle år, siden han var med ved de tungeste skriveborde i EU, så følger han stadig med i udviklingen.

I marts blev han interviewet af tv-stationen Euronews, og her konstaterede han, at brexit "virkelig er noget rod".

Men han noterede også, at forhandlingerne var gået anderledes, end han lige havde troet. Han havde ventet, at Storbritannien ville være samlet over for et splittet EU.

Det viste sig at være modsat.

Prodi kender til store begivenheder i EU. Han var kommissionsformand, da euroen blev indført, og også da EU's store østudvidelse fandt sted.

Hjemme i Italien kender de ham også som premierminister og en lidt tør rival til højrefløjspolitikeren Silvio Berlusconi, der optræder noget mere farverigt end Prodi.

Romano Prodi regnes for grundlægger af det politiske centrumvenstre i Italien. Han er uddannet jurist og økonom.

Han fik første gang en hovedrolle i italiensk politik i 1996, da han blev regeringsleder.

Derefter kom tiden i Bruxelles, og da han vendte hjem, gik han igen ind i italiensk politik.

I 2006 vandt han over Berlusconi, og så blev Prodi premierminister endnu engang.

I 2008 faldt hans regering dog igen på grund af en korruptionssag hos en af Prodis mindre koalitionspartnere.

Det gav på ny plads for Berlusconi.

Efter valgnederlaget har Prodi haft flere poster i FN, og han forsøgte i 2013 forgæves at blive Italiens præsident.

Romano Prodis stilfærdige og tænksomme personlighed har blandt politiske fjender givet ham øgenavnet 'Mortadellaen', som er navnet på den noget karakterløse kødpølse fra Prodis elskede Bologna.

Men den politiske veteran har sandsynligvis ikke det fjerneste imod at blive kædet sammen med hjembyen, hvor han bor med sin kone, Flavia Franzoni, der også var hans ungdomskæreste.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce