Annonce
Indland

Private fonde betaler stadig større del af forskningen

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Professor frygter for uafhængigheden og troværdigheden af forskning finansieret af private fonde.

Private fonde og firmaer betaler en stadig større del af forskningen på universiteterne.

Knap halvdelen af de danske forskningsmidler kommer nu fra private. Udviklingen vækker bekymring.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Det svækker uafhængigheden og skaber et pres på troværdigheden af de resultater, der kommer frem. Man bider ikke den hånd, man spiser af, siger professor emeritus Heine Andersen, Københavns Universitet, til avisen.

I alt modtog forskerne på universiteterne i 2018 2,9 milliarder kroner fra private kilder.

Det er mere end en tredobling i forhold til 11 år tidligere. Beløbet i 2018 udgjorde 46,4 procent af midlerne mod 28,6 procent i 2007.

Det viser tal fra Danske Universiteters database.

Ekstern finansiering har i flere tilfælde ført til, at der er sat spørgsmålstegn ved troværdigheden af forskningsresultater.

Senest har forskere kritiseret en undersøgelse fra Aarhus Universitet og DTU for at nedtone oksekøds klimabelastning sammenlignet med andre produkter som øl, vin, slik, kaffe og te. Projektet var finansieret af Kvægafgiftsfonden.

Maja Horst, institutleder på Københavns Universitet, mener, at private penge – særligt fra fonde – er godt. Det giver råd til mere forskning.

Men universiteterne har ifølge hende ikke været gode nok til sikre sig, at man "ikke kommer til at tage for meget hensyn til dem, der betaler".

En undersøgelse på Aarhus Universitet fra sidste år viser, at 16 procent af forskerne i undersøgelsen har oplevet et pres på deres forskningsfrihed de seneste fem år.

Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter, er ikke bekymret for andelen af privat finansiering:

- I perioden er der produceret langt flere forskningsresultater, end der ellers ville være blevet, til gavn for samfundet, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce