Annonce
Udland

Prins Andrew vil fritages for officielle forpligtelser

Toby Melville/Reuters

Prins Andrew siger, at hans forbindelse til afdøde Jeffrey Epstein skaber "omfattende forstyrrelser".

Storbritanniens prins Andrew meddeler, at han har bedt om at blive fritaget for officielle forpligtelser på ubestemt tid.

Den 59-årige prins Andrew siger, at hans forbindelse til en dømt sexforbryder - nærmere bestemt den afdøde finansmand Jeffrey Epstein - skaber "omfattende forstyrrelser" for kongefamiliens arbejde.

I en erklæring siger han, at han har den dybeste sympati for Epsteins ofre.

Prins Andrew, som er blevet voldsomt kritiseret for et interview om sin rolle i Epstein-skandalen, siger, at han træder tilbage fra sine officielle pligter på ubestemt tid.

Prinsen, der er dronning Elizabeth II's anden søn, havde særlige forbindelser til Epstein, som var anklaget for menneskehandel og overgreb mod adskillige mindreårige piger.

Finansmanden hængte sig selv i sin celle i Manhattan Correctional Center i august.

- Selvfølgelig er jeg parat til at bidrage med hjælp til enhver myndighed, som måtte ønske det, siger prinsen med henblik på den igangværende efterforskning af det netværk, som Epstein havde opbygget.

I weekenden forklarede den britiske prins sig for første gang i sagen over for BBC.

Efterfølgende har flere kommunikationseksperter beskrevet interviewet som decideret "katastrofalt".

De mener, at prins Andrews forklaringer viser mangel på dømmekraft. Derudover viste hans udtalelser ikke empati over for Epsteins ofre, hed det.

Flere velgørenhedsorganisationer og initiativgrupper, som støttes af prins Andrew, har meddelt, at de ikke længere ønsker at have ham som protektor - eller at de i hvert fald vil tage deres relationer til prinsen op til fornyet overvejelse.

To ansatte i det fængsel, hvor Epstein blev fundet død i august, er netop blevet sigtet i forbindelse med hans død.

De to ansatte var på arbejde den nat, Epstein tog livet af sig selv. Tilsyneladende holdt de to ansatte ikke tilstrækkeligt godt øje med den indsatte, der afventede en omfattende retssag.

Anklagerne kunne have sendt ham i fængsel i op mod 45 år.

Epsteins selvmord har været omgærdet af flere konspirationsteorier, da han havde været på venskabelig fod med USA's præsident, Donald Trump, tidligere præsident Bill Clinton samt prins Andrew.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Mange vælger fisk til julemaden

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce