Annonce
Struer

Præster ruster sig til påske uden folk på bænkene

Provst Birgitte Krøyer og hendes kolleger i Struer Provsti står over for en historisk anderledes påske - når årets største kirkelige højtid skal fejres uden at mødes i kirkerummet. Arkivfoto: Morten Stricker
Årets største teologiske højtid bliver historisk og for første gang uden brug af kirkerummet

Struer: De fleste danskere, i hvert fald de yngste af dem, har nok julen og Jesus fødselsdag som årets største højtid.

I kirken er det derimod påsken, der er årets største højtid. Særligt påskedag, hvor det markeres og fejres, at Jesus genopstod efter at have været død i tre dage.

Normalt er der mange aktiviteter i kirken i påsken og gudstjenester palmesøndag, skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag.

Men påsken 2020 er alt andet end normal. Danmark er på det nærmeste lukket ned, og kirkerne er naturligvis også omfattet af forbuddet mod forsamlinger på flere end 10 personer - inklusive præst, organist og kor.

Med andre ord: kirkerne holder lukket. En hændelse, som aldrig før i kirkens historie. Ikke engang pesten kunne holde kirkerne tomme.

Annonce

- Det gør naturligvis ondt at lukke kirkerne. Men smittefaren er alt for stor og veldokumenteret. Så det bliver en historisk anderledes påske i år.

Birgitte Krøyer, provst for Struer Provsti, sognepræst for Vejrum-Ølby-Asp-Fousing pastorat

- Gør ondt

Moderne tiders sundhedsvidenskab har dog gjort os alle klogere på virus og bakterier. Derfor accepterer nutidens præster da også beslutningen.

- Det gør naturligvis ondt at lukke kirkerne. Men smittefaren er alt for stor og veldokumenteret. Så det bliver en historisk anderledes påske i år, siger Birgitte Krøyer, der er provst for Struer Provsti og sognepræst for Vejrum-Ølby-Asp-Fousing pastorat.

- Påsken er uden sammenligning kirkens største højtid, og påskelørdag er den største af dem alle. I år er det tilmed endnu mere påkrævet at høre budskabet i en tid med angst og usikkerhed, siger Birgitte Krøyer.

Hun og sognets øvrige præster var da heller ikke i tvivl om, at der skulle findes et alternativ, så kirkegængerne i provstiet har mulighed for at følge kirkehandlingerne på andre måder i påsken.

Det sker på forskellige platforme, hvor blandt andet prædikener vil blive gengivet i skrevne medier og på digitale platforme.

Vil være til stede

Det sker blandt andet langfredag, hvor sognets præster vil holde en fælles digital gudstjeneste, der bliver klippet sammen. Alle detaljer er endnu ikke på plads, siger Birgitte Høyer.

Hun medgiver gerne, at det i år 2020 efter Kristi fødsel føles helt forkert, at kirkerne ikke er åbne i påsken.

- Så meget desto mere handler det om at være til stede for borgerne - også som et samlende symbol. Påskelørdag vil der således blive ringet til gudstjeneste, der, hvor man normalt gør det, siger Birgitte Krøyer.

Kirkens største højtid

I påsken fejres Kristi opstandelse, og tidspunktet for påsken blev besluttet i Nikæa i år 325.

Det var tradition at faste 40 dage før påske som en indlevelse i Jesus lidelser og død.

Passionsugen, eller den stille uge, åbnes med Palmesøndag, hvor Jesus red ind i Jerusalem på et æsel for at fejre den jødiske påske. Han blev hyldet som en konge og befrier med palmegrene og jubel.

Skærtorsdag indtog Jesus sit sidste måltid sammen med sine disciple, det er i dag markeres med nadveren.

Langfredag blev Jesus domfældet og korsfæstet til døde. Om søndagen, påskesøndag, blev det opdaget, at Jesus ikke lå i sin grav, men var opstået fra de døde. Påskedag er derfor en glædens dag.

40 dage efter påsken var slut, på Kristi Himmelfartsdag, blev Jesus ophøjet til Guds højre hånd.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce