Annonce
Mærkedage

Præsten for det hele

Irans øverste leder, Ali Khamenei (th), fylder 80 år den 16. juli. Billedet er fra juni, da han havde besøg af Japans premierminister, Shinzo Abe. Handout/Reuters
Ali Khamenei har mere om ørerne end de fleste jævnaldrende. Han er åndelig og magtfuld leder i Iran, der er i en dyb krise med USA. Nu fylder Khamenei 80.

80 år: Det er ikke et job, der hører til de letteste. Men Sayyid Ali Hosseini Khamenei er en erfaren herre.

Han har været Irans åndelige leder i 30 år nu, og i den periode er landet gået fra den ene krise til den anden.

Han har også livserfaring. Den 16. juli fylder han 80 og sidder stadig i det magtfulde job, der giver ham det sidste ord i Iran.

Og han har politisk opbakning.

Avisen Teheran Times refererede den 18. juni et åbent støttebrev til Khamenei.

Det skete på et tidspunkt, hvor krisen mellem USA og Iran atter maste sig på, fordi to tankskibe var blevet ramt af eksplosioner i Golfen.

210 af de 290 medlemmer af Irans parlament skrev under på, at Khamenei "viser værdighed, visdom og erfaring".

Khamenei har studeret shia-islam i årevis.

Som ung læste han på præsteseminarer i sin hjemby, Mashhad.

Senere kom han til den hellige by Najaf i Irak og til Qom i Iran, hvor han mødte ayatollah Khomeini, der i 1979 førte an i den islamiske revolution i Iran.

Khamenei blev ayatollah Khomeinis forsvarsminister og fra 1981 til 1989 præsident - altså i den periode, hvor Iran og Irak lå i en blodig krig.

I øvrigt blev han i 1981 udsat for et attentat, der betyder, at han ikke har kræfter i sin højre arm.

Da Khomeini døde i 1989, valgte præsterne i Eksperternes Råd Khamenei til landets nye øverste leder.

Han har posten i en urolig periode for Iran, som er ramt af sanktioner på grund af striden om landets atomprogram.

USA har trukket sig ud af atomaftalen, og aftalen vakler, selv om de øvrige europæiske underskrivere samt Kina stadig er med.

Der er også interne problemer.

Khamenei og hans ledere kæmper med en ungdom, der er trætte af økonomiske trængsler, og som ønsker mere frihed, også når det gælder sociale medier.

Kritikere af regimet har før organiseret sig via Facebook, og det førte i 2009 til, at Facebook og Twitter blev blokeret.

Men der kom snart meldinger om tekniske løsninger, der kunne sno brugerne uden om blokeringen.

For fem år siden udsendte Khamenei ifølge tv-stationen al-Arabiya et dekret, der forbyder mænd og kvinder, som ikke er i familie, at chatte med hinanden.

Lige nu er det imidlertid striden med USA, der optager sindene.

Det har vist sig, at Khamenei ikke uden videre føjer USA's præsident, Donald Trump.

I juni fik Khamenei ifølge Reuters en besked fra Trump via Japans premierminister, Shinzo Abe, men den ville iraneren ikke svare på.

- Jeg regner ikke Trump for værdig til nogen udveksling af meddelelser, og jeg har ikke noget svar til ham. Nu eller i fremtiden, lød det.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad briterne komme ud og lad os komme videre

Fredagens fintælling efter parlamentsvalget i Storbritannien torsdag kunne umuligt rokke ved den overbevisende sejr til Boris Johnson og hans konservative parti. Absolut flertal i Underhuset betyder, at briterne og resten af EU nu sandsynligvis endelig kan komme videre. Brexit bliver en realitet inden udgangen af januar. Det er briternes valg - først ved brexit-afstemningen for tre år siden - og nu igen ved at give de politikere, som lover en hurtig afklaring, et klart flertal. Udtrædelsen af EU er grundlæggende en sørgelig beslutning, som giver både briterne alle os andre masser af udfordringer. Men det er også en demokratisk beslutning, og det skal man selvfølgelig respektere. Tilbage står kun at få det til at ske. Uanset om man er tilhænger eller modstander af EU - eller for eller imod briternes ønske om at forlade samarbejdet - kan man nu glæde sig over udsigten til at slippe ud af det tåbelige ingenmandsland, det internationale samarbejde har befundet sig i alt for længe. Også her i området har især erhvervslivet sukket efter en afgørelse. Den ser nu ud til at være faldet, og vi kan alle sammen begynde at indrette os efter fremtiden. Briternes beslutning har store konsekvenser for fiskeriet og for de virksomheder, der eksporterer til området. Men det får også indflydelse på danske virksomheder, som arbejder inden for samme område, som britiske eksportvirksomheder. Blandt andet inden for landbruget handler det derfor nu om at udnytte de ekstra muligheder, som brexit skaber. Hvis briterne får sværere ved at eksportere til EU, åbner det muligheder for, at andre kan få en større bid af kagen. En fornuftig samarbejdsaftale bliver afgørende for briterne, mens den i sidste ende næppe kommer til at rokke meget ved den enkelte danskers hverdag. For erhvervslivet handler det mest af alt om stabilitet, og den har vi nu udsigt til for første gang i flere år.

112

Kiosk ramt af indbrud

Annonce