x
Annonce
Mærkedage

Præst med et fast blik på frihedsidealet

Lørdag den 21. marts fylder Katrine Winkel Holm 50 år. (Arkivfoto) Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Katrine Winkel Holm valgte en karriere uden for Christiansborg, men hun har aldrig stået tilbage for sin søster eller far, der begge blev folketingspolitikere.

50 Katrine Winkel Holm er datter af og søster til en henholdsvis tidligere og nuværende profil i Dansk Folkeparti.

Hun uddannede sig selv til præst, men trods en karriere uden for Christiansborgs mure, er de færreste i dag i tvivl om hendes værdigrundlag.

Lørdag den 21. marts fylder sognepræsten og debattøren 50 år.

'Katrine Winkel Holm er vokset op i et hjem, hvor der aldrig har været lagt låg på de politiske ytringer. Hendes far, Søren Krarup, skulle i en årrække blive en af de mest fremtrædende figurer i Dansk Folkepartis folketingsgruppe.

Selv blev hun i 1997 uddannet som præst ved Københavns Universitet, men der skulle dog gå mange år, før hun blev ansat som præst i en dansk kirke.

I stedet kastede hun sig over andre ting, der lå hjertet nær - oftest med udgangspunkt i skarpe holdninger til samfundsudviklingen.

I 2004 var hun således med til at stifte Trykkefrihedsselskabet, som hun året efter blev næstformand for.

Katrine Winkel Holm forsøgte i perioden også at sætte sit præg på folkekirken, da hun i kølvandet på Muhammed-krisen dannede "Islamkritisk Netværk" i folkekirken.

- Det var vigtigt at forstå, at man kunne se blandt folkekirkens kristne, at der også var uenighed i folkekirken, har Katrine Winkel Holm udtalt om initiativet.

Mens Katrine Winkel Holms storesøster Marie Krarup i 2011 fulgte i farens fodspor og blev valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti, fortsatte hun selv kampen for sine værdier uden for Christiansborg.

I 2014 blev hun valgt som formand for Trykkefrihedsselskabet, hvor hun sad på posten i fem år.

I 2015 blev hun ansat som sognepræst i Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby pastorat. Præstegerningen har dog ikke dæmpet Katrine Winkel Holms stemme i debatten.

Hun har således de seneste år været flittig skribent på læserbreve og kronikker og har i dag en blog på Jyllands-Posten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce