Annonce
Alarm 112

Præst efter stolekup: Det krænker og vækker følelser

Lund Tanja Carstens/Ritzau Scanpix
Thorsager Kirke har i løbet af natten fået stjålet 143 designerstole. Præsteteamet er i stor sorg.

Natten til torsdag blev Thorsager Kirke, der ligger på Djursland, udsat for et større stolekup. Her blev 143 designerstole af mærket Kaare Klint stjålet.

I præsteteamet er man rystede og i sorg over tabet af stolene, som har været en del af kirken siden 1952.

Det fortæller Morten Bay-Mortensen, der er kommunikationspræst i Nord- og Syddjurs Provstier og tilknyttet Thorsager Kirke.

- Vi er rystede over, at det kan ske. Det er selvfølgelig et frygteligt syn at komme til en kirke, der er blevet ryddet i nattens løb. Der er mange følelser i det, fordi det er en kirke, der i de flestes øjne er et helligt og fredeligt sted.

- Man føler sig krænket og berørt. Man kan sige, at det jo kun er inventar, men samtidig er det en masse andet, fordi det involverer mennesker, der har været samlet i kirkerummet til vigtige personlige ting, siger han.

Kaare Klint-stolene har ifølge kirken en værdi på 6000 kroner stykket.

Østjyllands Politi opfordrer til, at forhandlere af møbler og private reagerer, hvis de får tilbudt nogle af stolene.

- Stolene er en del af kirken, som i forvejen er helt speciel, da det er Jyllands eneste rundkirke. Stolene har, som det fine stykke møbel, jo altid været en del af den indre arkitektur, siger Morten Bay-Mortensen.

- De har en praktisk brug og har egentlig også et æstetisk udtryk. De er en del af den samlede oplevelse i kirken. Så vi håber, at stolene snart dukker op igen, siger han.

Stolene er af modellen "Kirkestolen", som blev fremstillet i 1950'erne. De er lakeret brune og har lyse sæder i flettet papirgarn.

Tyveriet skete formentlig omkring klokken tre på Kirkebakken.

Gerningsmanden eller -mændene havde brudt døren op og formentlig brugt en lastbil eller en varevogn til at fragte stolene.

Kun få stole, der har været forsynet med en special lås, står tilbage i kirken.

Politiet er på nuværende tidspunkt i gang med de tekniske undersøgelser på stedet. Desuden bliver beboere i området afhørt.

Søndag afholder kirken gudstjeneste og barnedåb. De ansatte i kirken håber derfor at kunne låne stole fra andre kirker.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce