Annonce
Danmark

PostNord har brug for over 100 millioner til redningsplan

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det kræver yderligere statsstøtte, hvis PostNord skal leve op til forpligtelser om udlevering af breve.

Folketinget er i fortrolighed blevet bedt om at bevilge mere end 100 millioner kroner til en midlertidig redningsplan til PostNord i Danmark.

Det skriver Jyllands-Posten.

Bevillingen skal forlænge den kontrakt om at levere breve og pakker over hele landet, som står til at udløbe 31. december i år.

Men det vil kræve ekstra statsstøtte til PostNord, såfremt selskabet fortsat skal leve op til forpligtelserne, lyder det fra regeringen og den danske del af PostNord.

For at købe sig mere tid til forhandlinger om en ny aftale vil transportminister Benny Engelbrecht (S) derfor bruge over 100 millioner kroner på at forlænge den nuværende aftale med et halvt år.

Det pludselige støttekrav udløser politisk kritik og modkrav om, at regeringen til gengæld for den midlertidige bevilling leverer en omfattende køreplan, der kan føre til grundlæggende ændringer af PostNord i Danmark.

- Der skal laves en langsigtet analyse af hele PostNords fremtid, siger De Radikales postordfører, Andreas Steenberg, til Jyllands-Posten.

Venstre og De Konservative kræver en større forhandling om postvæsenet.

Der skal tænkes ud af "postboksen", lyder det fra Kristian Pihl Lorentzen, der er postordfører for Venstre.

- Situationen er den, at vores nuværende aftale om håndhævelse af befordringspligten - at der skal breve og pakker ud til alle husstande i Danmark - udløber ved årets udgang.

- Vi er nu i gang med at drøfte med transportministeren, hvordan vi løser denne her situation.

- Vi skal overveje, om pakker overhovedet skal være en del af PostNords befordringspligt. Der er mange ganske udmærkede pakkeleverandører, der leverer til hele landet, siger han til Ritzau.

For to år siden fik PostNord i Danmark en større milliardindsprøjtning for at få det til at løbe rundt.

Partierne frygter en regning på omkring 400 millioner kroner årligt på finansloven for at holde liv i systemet.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce