x
Annonce
Erhverv

Postnord-direktør til brevkunder: Undskyld

Mængden af breve falder, så Postnord satser nu på at være førende inden for de pakker, som danskerne sender og modtager stadigt flere af. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Færre medarbejdere i Postnord betyder, at det er blevet sværere for virksomheden at rette fejl i tide.

Post: Julekort, der først bliver leveret i januar. Invitationer, der først ankommer efter festen. Breve, der aldrig dukkede op.

Der er ikke meget, der kan bringe folks følelser i kog, som Postnords brevforretning. Hvis man mangler eksempler, skal man blot holde øje med avisernes læserbrevspalter eller spørge rundt i vennekredsen.

- Hvad vil Postnords øverste postmester svare til de mennesker, der har en dårlig oplevelse med at sende breve?

- Jeg kan sige to ting til den person, der oplever, at et brev kommer for sent. Det første er: Undskyld. Det andet er, at jeg kan godt forstå, at hvis du får et forsinket brev, så er du tæskeligeglad med, at jeg leverer en kvalitet på over 95 procent, siger Peter Kjær Jensen, direktør for Postnord i Danmark.

Leveringskvaliteten for breve i Danmark blev i 2019 95,4 procent, og dermed overholdt man lovkravet om, at 93 procent af brevene skal være fremme hos modtageren inden for fem hverdage.

Tallene kommer fra et tysk analyseinstitut, der har omkring 1000 afsendere og modtagere fordelt rundt i Danmark. De sender breve med små transpondere i, så man kan følge dem.

Annonce

Små fejl bliver store

Peter Kjær Jensen giver dog en lille indrømmelse. Postnord har skåret 4000 medarbejdere væk i de seneste år, og det kan mærkes på, hvordan virksomheden er rustet til at løse fejl i tide.

- Når noget går galt, skal vi arbejde på vores evne til at rette fejlen. Det kan være en lille fejl, der i gamle dage ville blive samlet op hurtigt, men nu sker det for sent, og så bliver små fejl til store fejl, siger Peter Kjær Jensen.

Til gengæld har danskerne også et medansvar for, om brevene bliver leveret til tiden. Det understreger postchefen efter at have kørt et par postruter på cykel.

- Det har jeg lært rigtigt meget af. På 17 procent af brevene, som jeg skulle omdele, var der noget galt. Du står ved et postkasseanlæg, og i nogle af postkasserne er der ikke navne. På kuverten står der 2. th. Teoretisk må du ikke aflevere det, men buddene gør det måske alligevel efter at have foretaget en vurdering. De kender jo deres rute, og vi får altså afleveret over 95 procent af brevene rigtigt, siger Peter Kjær Jensen.

Turene i blå postuniform fik i øvrigt direktøren til at tjekke sin egen postkasse derhjemme.

- Som danskere er vi ikke så disciplinerede med at have husnummer og navn på postkassen. Efter min anden tur kom jeg hjem og fandt ud at, at der heller ikke var navn på min postkasse. Det er altså overpostmesteren af Danmark, vi taler om, men det havde jeg bare ikke tænkt over, siger Peter Kjær Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce