Annonce
Lemvig

Fisker: Positivt med kvotehandler

Tobis er den vigtigste art indenfor industrifiskeriet. Arkivfoto
Reder Leif Knak i Thyborøn er én af de fiskere, der fortsat har egne kvoter i industrifiskeriet - og som har en god forretning selv i år, hvor kvoterne er små

Thyborøn: Det er ikke nødvendigvis en skidt ide med kvoter, der kan handles mellem fiskerne.

Det vurderer partsreder Leif Knak, der sammen med sine kompagnoner har været med til at investere et trecifret millionbeløb i fiskeriet. Det er penge, der er brugt på skibene "Meilsøe" og "Hallingsø", men i høj grad også på opkøb af kvoter. I dag råder de over kvoter på tobis, brisling og sperling, der er høje nok til, at de kan holde skruen i vandet i et år som i år, hvor kvoterne generelt er små.

- Vi har været med hele vejen og forsøgt at investere i fiskeriet i stedet for at stoppe. Vi har opkøbt for at sikre os, og vi kan stadig tjene penge på fiskeriet, siger han.

Han har altså haft fordel af at kunne købe sig til større kvoter, men lejer fortsat gerne kvoter i det omfang, det er muligt og nødvendigt.

- Systemet fungerer overordnet set godt nok, selv om der på det seneste er kommet en masse politisk modstand mod, at kvoterne er blevet koncentreret på færre hænder. Men fisken bliver jo stadig fanget på en god økonomisk og fin møde, og det skaber en masse arbejde i land. Det har ikke noget at gøre med, om fisken fanges af få kvoteejere eller af mange, siger han.

Han er dog enig med formanden Kurt Madsen i, at det er et problem for Thyborøn, at en stor del af kvoterne på industrifisk er forsvundet ud af byen. En større kvote på lokale hænder kan være med til at sikre blandt andet fiskemelsfabrikken Triple Nine en bedre, fast kreds af leverandører, vurderer han. Lige nu må man se mod Nordjylland for at finde størsteparten af kvoterne.

- Det skyldes, at folk i Thyborøn har valgt at score kassen i form af en stor check. De har haft lige så store chancer som alle andre, og nu kommer nogle af dem med sure opstød, siger han.

Han vil dog gerne være med til at sikre, at en del af kvoterne kan vende tilbage til Thyborøn.

- Jeg er enig med Kurt Madsen i, at det vil være ønskeligt, men det kræver, at nogle er interesserede i at investere og tør tage chancen. Det er dog svært at se, hvem der skal gøre det, efterhånden som fiskerne stopper. Det er store beløb, der skal investeres, og det kan blive svært, hvis de, der har trukket penge ud af fiskeriet for at bruge dem privat, ikke vil være med, siger Leif Knak.

Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce