Erhverv

Portører i Københavns Lufthavn bliver krævet medlemskab af 3F

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Medarbejderklubber i Københavns Lufthavn kræver medlemskab af 3F. I strid med regler, siger professor.

Hvis man arbejder som bagageportør hos SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn, skal man være medlem af medarbejderklubben "Ekspeditionsarbejdere i SAS" og fagforeningen 3F.

Det står i foreningens vedtægter, skriver TV2 og Berlingske.

Bagagepersonalet hos SAS Ground Handling har de seneste dage været i vælten, fordi de har strejket tre gange. Utilfredsheden er bundet i, at en vikar ikke har villet melde sig ind 3F. Han er i stedet medlem af fagforeningen IDA.

- Alle Ekspeditionsarbejdere i SAS skal være medlem af klubben.
Nyansatte skal senest den 1. i efterfølgende måned efter ansættelsen indmelde sig i klubben samt være medlem af 3F Kastrup, fremgår det af vedtægterne.

Ifølge TV2 er der flere andre tilfælde af lignende vedtægter for medarbejderklubber under 3F Kastrup. Det gælder blandt andet for firmaet Menzies, der også håndterer bagage i lufthavnen.

Ifølge Bent Greve, der professor og forsker i arbejdsmarkedspolitik på Roskilde Universitet, kan en medarbejderklub godt kræve, at medarbejderne er en del af klubben.

- Men den anden del går ikke. Man kan ikke kræve, at nogen er medlem af en bestemt faglig organisation, siger Bent Greve til Berlingske.

Han henviser til en dom fra 2006 ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Her blev det slået fast, at det står ansatte frit for, hvilken fagforening de ønsker at være medlem af.

Formanden for 3F Kastrup, Henrik Bay-Clausen, oplyser til TV2, at man 27. august blev enig med SAS om at ændre vedtægterne.

- Klubvedtægterne er formentlig fra, da klubben blev stiftet for 73 år siden. Det har aldrig været et problem for nogen - heller ikke for SAS, og det binder heller ikke tredjepart.

- Nu er der opmærksomhed på det, og klubben er 27. august blevet enig med SAS om, at man justerer klubvedtægterne, skriver han i en mail til TV2.

/ritzau/

Link til artikel på Berlingskes hjemmeside
Link til vedtægter for Ekspeditionsarbejdere i SAS
Link til artikel på TV2
Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce